David Attenborough og naturens gåder (2)
Er det en and?
DR1

David Attenborough er fascineret af de dyr, der kan betegnes som naturens gåder. Her fortæller han om to dyr, der rystede den videnskabelige verden: Et australsk næbdyr og en fødselsfrø. Da de første udstoppede næbdyr blev sendt fra Australien til England i starten af 1800-tallet, mente mange forskere, at der kunne være tale om et fupnummer, for var der tale om en fugl, et krybdyr eller et pattedyr? Da det efterhånden stod klart, at næbdyret faktisk eksisterer, kom det til at spille en vigtig rolle for Charles Darwin i hans udvikling af evolutionsteorien og ideen om, at der har eksisteret mange nu uddøde blandingsarter, som ikke var i stand til at overleve i det evolutionære kapløb. Også fødselshjælperfrøen har vakt opstandelse i forbindelse med evolutionsteoriernes udvikling. Darwin mente, at den genetiske variation hos fx en dyreart betød, at de dyr, der havde en genetisk variation, som gav dem fordele i forhold til at tilpasse sig et givet miljø, set over meget lang tid ville blive dominerende, mens dyr med en genetisk variation, der var mindre egnet i forhold til det givne miljø, efterhånden ville uddø. Franskmanden Lamarck udformede omkring år 1800 en anden teori: Han mente, at dyr, der i løbet af deres liv udvikler en bestemt evne, så at sige er i stand til at inkorporere den i deres gener og videreføre den til deres afkom som en medfødt evne. I 1920'erne var der mange politikere på både højre- og venstrefløjen, der drømte om at kunne skabe overmennesker gennem opdragelse og miljø, og de blev begejstrede for biologen Paul Kammerers forsøg med fødselshjælperfrøer. Kammerer ændrede frøernes miljø afgørende, og han hævdede, at frøerne ikke bare tilpassede deres adfærd til det nye miljø, men udviklede nye biologiske træk som fx parringspuder. Kammerer blev imidlertid anklaget for fusk med sine eksperimenter, udråbt som bedrager og endte med at begå selvmord.