Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Ingen panik - befolkningseksplosionen er aflyst!
TVOptagelse
Ingen panik - befolkningseksplosionen er aflyst!
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Professor Hans Rosling gør i et underholdende show op med frygten for, at den globale befolkningseksplosion ender i en katastrofe! Rosling baserer sine globale prognoser på statistik fra svenske Gapminder Foundation. "Befolkningseksplosionen" finder navnlig sted i Asien, men familieplanlægning har i Bangladesh fx betydet, at mens man i 1972 fik 7 børn i gennemsnit, så er tallet i 2013 2,2 børn i gennemsnit. Kvinder får i dag meget mere uddannelse i Bangladesh, hvor børnedødeligheden på 40 år er faldet dramatisk, og gennemsnitslevealderen er steget fra 50 år til 70 år på grund af forbedret hygiejne, vaccine, lægebistand osv. Globalt set fik hver kvinde i verden i 1963 gennemsnitligt 5 børn, men i 2013 kun 2,5 børn. Trods vestlige fordomme om, at de fattige får alt for mange børn, så er 2-børns-familier nu normen i hele verden undtagen i Afrika. Klodens befolkning vil vokse til 11 milliarder i det 21. århundrede, men kurven vil hele tiden blive mindre stejl, og i det 22. århundrede vil den være faldende. Stigningen til 11 milliarder skyldes, at der i 2013 er mange børn og unge (i alt 4 milliarder), der som par vil få godt 2 børn i gennemsnit, samtidig med at den generelle gennemsnitlige levealder stiger. I Afrika vil befolkningen indtil år 2100 firedobles til 4 milliarder, og over 80% af Jordens befolkning vil i år 2100 leve i Asien og Afrika. Men selv de allerfattigste afrikanere ude på landet er på vej frem, og stadig færre lever under fattigdomsgrænsen (en lønindkomst på lidt over 1$ om dagen), for selv lavteknologi som fx en cykel til transport til arbejde kan forbedre deres levevilkår markant. Over 80% af verdens befolkning kan læse og skrive i 2013, så stadig flere vil på et tidspunkt ønske kun at få 2-3 børn. Skal alle have samme levestandard som i Vesten, så vil det belaste energikilder, miljø, klima osv., og det vil kræve nye teknologiske landvindinger at klare de udfordringer, men Rosling tror på, at det kan lykkes.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
  • Matematik
Vært
Hans Rosling
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000035695
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 59 min
Sprog
Engelsk, flere sprog (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
59 min..
TV-dato
1. okt. 2015 kl. 23.00