Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Jagten
Forbrydelser bag tremmer
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

TV3

I en ny undersøgende dokumentarserie går TV3 på jagt efter kriminelle. Alt fra børnelokkere, narkohandlere og mordere kommer under luppen, når TV3 og Ekstra Bladets Miki Mistrati afslører, hvordan nogle kriminelle tilsyneladende slipper af sted med deres forbrydelser. Sexforbrydere, voldsmænd og stalkere fortsætter deres kriminalitet, selv om de sidder indespærret. Programmet afslører, hvordan dømte og personfarlige mænd med en mobiltelefon kan gøre livet til et helvede for tidligere og nye ofre. Bag tremmer er de kriminelle kun et enkelt opkald fra at fortsætte deres grove kriminalitet. Selv om både politi, fængselsvæsen og lukkede institutioner fastholder, at de gør alt for at stoppe de kriminelle, kan værten Miki Mistrati fortælle, hvor nemt det er at smugle mobiltelefoner ind i fængslet, og hvor let spil de kriminelle har. I programmet afsløres blandt andet, hvordan en farlig sexforbryder - dømt til forvaring uden adgang til mobil og internet for meget grove overgreb - dagligt jagter nye ofre på nettet, hvor han både truer og tilbyder penge for websex. I en anden sag fortsætter en stalker med at ødelægge livet for en tidligere kæreste, selv om han sidder og afsoner en længere fængselsstraf for forbrydelser mod ekskæresten og hendes familie. Hvordan kan et retssamfund tillade, at forbrydere kan fortsætte deres forbrydelser inde bag murene? Og kan det overhovedet stoppes? Se, når værten Miki Mistrati afslører og stiller folk til ansvar for deres forbrydelser.


"Forbrydelser bag tremmer" er en del af

Serie
Jagten

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Den pædagogiske vejledning retter sig mod faget samfundsfag i 8.-9. klasse. Vejledningen sætter fokus på dilemmaet mellem indsattes rettigheder og beskyttelsen af den enkelte danske borger og dennes rettigheder. Baggrunden er udsendelsen, der handler om forbrydelser, der begås mens kriminelle er i fængsel. Udsendelsen indeholder scener, der kan virke voldsomme og grænseoverskridende, hvilket eleverne bør vide inden udsendelsen vises.

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning:
Hent PDF
Forbrydelser bag tremmer

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:04:59
Kapitelbillede
Mobiltelefoner i fængslerne
Hvad gøres der, for at forhindre ulovlig besiddelse af mobiltelefoner i fængslerne? Klippet skal stoppes 09:28

02
00:09:50
Kapitelbillede
Præsentation af sexkrænkeren Brian
Der bliver skabt kontakt med Brian, der er dømt for seksuelle krænkelser af mindreårige, hvor det bliver tydeligt, at han stadig har et ønske om seksuelt samkvem med en mindreårig pige. I klippet her præsenteres vi for de forbrydelser han indtil nu er blevet dømt for. Frem til 14.10

CFU vejledning
Astrid Danielsen
Vært
Miki Mistrati
Udgiver
TV3
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000035827
Fysisk beskrivelse
44 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
44 min..
TV-dato
7. okt. 2015 kl. 20.00
Målgruppe
Det følgende program indeholder scener der kan virke stødende på nogle seere