Historien bag historien
Vold bag tremmer
DR1

De ca. 4000 mennesker, der afsoner en fængselsstraf i Danmark, risikerer at blive udsat for langvarig mishandling og tortur fra medindsatte. Det kan fx være gennembankning, overhældning med kogende vand og olie, elektriske stød, afklipning af brystvorter med negleklipper, stik med stikredskaber af alle slags (kuglepenne, tilspidsede tandbørster osv.). Enhver medindsat kan legitimere et overfald over for andre medindsatte med, at det udvalgte offer er en "stikker", og mistanken bliver ved med at klæbe til offeret, selv om den måske er åbenlyst urimelig. Antallet af registrerede overfald er mere end fordoblet fra 123 tilfælde i 2006 til 277 i 2014, men det er blot de registrerede tilfælde og toppen af isbjerget. En kvindelig ph.d.-studerende, der har været på studieophold i et fængsel i et år, bekræfter, at de registrerede tal er alt, alt for lave. Langt de fleste indsatte tør ikke anmelde volden, fordi de trues med mere og værre vold mod dem selv eller deres familie, hvis de "sladrer". I det lukkede statsfængsel i Ringe angiver over en tredjedel af de indsatte i 2014, at de - uden navns nævnelse - har været udsat for vold fra andre indsatte. Frivillig isolation er en mulighed for at undgå medindsatte, men nogle gange trues de mishandlede med voldsomme repressalier, hvis de efter overfaldet vælger frivillig isolation. Den indsattes egen lukkede celle er det farligste sted at opholde sig, men overfald kan foregå så hurtigt, at heller ikke fællesarealerne er sikre, for der skæres hele tiden ned i vagtpersonalets normering, og de kan være fraværende i timevis. Kameraovervågning af alle rum krænker fangernes ret til en smule privatliv, men afslører fx heller ikke maskerede voldsmænd. Er en elektronisk fodlænke og en personlig alarm på kroppen en løsning? Kriminalforsorgen arbejder i stedet med bedre uddannelse af vagterne, så de er rustede til at forudse konflikter mellem fangerne og gribe ind som mæglere.