Horisont
Indianernes økonomiske mirakelkur
DR1

Med udgangspunkt i to indianerstammer viser udsendelsen, at der er himmelvid forskel på, hvordan USA's 650 indianerstammer klarer sig i det moderne USA, som de hvide skabte efter at have røvet indianernes land med rå vold. Først i 1974 fik indianerstammerne ret til jorden i de reservater, som de var blevet tvangsforflyttet til, men det var kasinolovgivningen i 1988, der for alvor skabte grobund for en selvstændig stammeøkonomi. S'Klallam-stammen i Jamestown, Washington, var en af de stammer, der begyndte på kasinodrift og snart fik gang i tilknyttede aktiviteter som hoteller, restauranter, souvenirer, indiansk kunsthåndværk og kunst, østersfarme m.v. S'Klallam har 600 vellønnede medarbejdere, der hvert år omsætter for 500 millioner kroner. Stammens ledere har forordnet, at overskuddet primært skal båndlægges og spares kollektivt op til kommende generationer. S'Klallam har klare love og en stærk forvaltning, og forældrene opdrager børnene til at bevare deres indianske kultur, selv om mange forældre ikke selv er fuldblodsindianere. Helt modsat ser det ud hos Hualapai-stammen i Peach Springs, Arizona. Den er fattig og har store sociale og økonomiske problemer bl.a. på grund af en negativ social arv med incest, vold i hjemmet, alkohol, narkotika, selvmord osv. Grand Canyon går gennem Hualapai-stammens reservat, og stammen tjener penge på det, men der er ingen stærk institutionel struktur hos Hualapai, så hele overskuddet udbetales løbende ligeligt til alle medlemmer over 18 år. Og de enkelte bruger bare pengene til at fortsætte den usunde livsstil, som de ikke magter at bryde ud af, så der bliver typisk tale om en negativ spiral af stadig mere druk, narkotika m.v.