DRKultur
Ved hjælp af en utrolig velorganiseret hær af professionelle leginonærer og et velsmurt politisk maskineri skabte romerne i antikkens Rom et af verdenshistoriens største imperier. På sit højdepunkt regerede nogle få hundrede mænd over en femtedel af menneskeheden i et område, der strakte sig fra vores dages Storbritannien til Syrien og fra Gibraltar til floden Eufrat i det nuværende Irak. Imponerende bygningsværker som veje, broer og akvadukter skabte en kompleks infrastruktur, der kan ses den dag i dag.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetRomerriget var på sit højeste et af de største riger, verden har set. Og den arv vi har fra Romerriget, har været definerende for vor tids moderne samfund.
Man får en kort introduktion til Romerrigets opståen og udbredelse. Derefter fokuserer dokumentaren på centrale områder og tiltag, som var enestående for Romerriget. Ved hjælp af dramadokumentariske sekvenser og små animationer bliver der sat billeder på forklaringerne, hvilket giver et særdeles levende indtryk.
Dokumentaren kan bruges til at forklare og visualisere specifikke områder (med de forbehold visualiseringer nødvendigvis må tage), ex. hvilken rolle spillede den store romerske hær med alle dens legionærer, betydningen af de romerske anlægsarbejder og infrastrukturen og udbredelsen af det romerske retssystem . Til en selektiv anvendelse er der udarbejdet en kapitelmærkning.
Dokumentaren kan også vises i sin helhed, som en introduktion til arbejdet med Romerriget.
Dokumentaren vil være relevant især i oldtidskundskab og historie, men også i flerfaglige sammenhænge vil den kunne anvendes.
En indholdskapitelmærkning er udarbejdet til dokumentaren.
Posten indeholder også en huskeseddel: Romerriget.
Indholdsmærkning
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:13
Hvordan ændrede grækerne, romerne og vikingerne verden.
00:01:13
Hvor og hvornår opstod og udviklede Romerriget sig
00:03:07
Den romerske hær består af legionærer, som har en lang række opgaver. primært som soldater, men også som bygge- og anlægsarbejdere, vagter, administrative funktioner etc. Men en stor hær kræver også kost og logi.
00:08:27
00:09:03
Livet i Rom - for de rige. Det sociale hierarki. Slavehandel.
00:16:02
Villa Romana del Casale. Konstruktionen i et badehus.
00:18:17
Beskrivelse af det omfattende netværk af vandledninger, som fører frisk vand til Rom, og andre byer.
00:20:37
Politikerne er hårdtarbejdende administratorer
00:22:17
Behovet for enorme mængder korn i det store Romerrige.
00:25:36
Et omfattende logistisk arbejde med at anlægge en finmasket infrastruktur af brolagte veje.
00:27:22
Den politiske vigtighed af underholdningen i arenaerne.
00:29:42
Om rettigheder, retssystemet, advokater, og hvordan retssager føres. Cicero og retorikken.
00:35:17
Kvinderne i Rom har ingen politisk magt, men dog borgerrettigheder. Kvinders mulighed for at styre egen økonomi er begrænsede.
00:37:33
Romersk lov og principperne ligger til grund for mange lovsystemer, som vi kender i dag.
00:39:07
Især kampen mod germanerne får synlige følger. En "ny" grænse mellem Romerriget og de germanske områder bliver fastlagt.
00:44:59
Ofte et forholdsvis uproblematisk samkvem, pga. den civilisation Romerriget bringer med sig.
00:47:35
Interne stridigheder om den centrale magt kombineret med de store folkevandringer, hvor hunner, vandaler og goter trænger ind i Romerriget, er medvirkende til, at Romerriget kollapser i det 5. årh. Endvidere en kort perspektivering til nutiden om arven fra Romerriget.
-
Historie
-
Historiebrug
-
Kronologi og sammenhæng
-
-
Samfundsfag
-
Politik
-
-
Ungdomsuddannelser
-
Faglige områder
-