Min oldefars historier - Hulen
DR Ramasjang
Dansk børneserie. Theodor er 5 år. Han er på besøg hos sin eventyrlige og (u)hyggelige Oldefar, som bor på en bjergtop langt oppe i Norge sammen med den lille kat Bombi Bitt
Da Theodor spørger Oldefar, om han vil fortælle en ”Tykke-historie”, skal Oldefar lige gøre en masse voksenting først. Men da Oldefar har barberet sig og ordnet sig, fortæller han ”Tykke-historien” om dengang, da ham og Tykke flyttede hjemmefra og byggede en hule ude i skoven. Theodor bliver inspireret og pakker sin taske og begiver sig af sted mod skoven, mens han synger den spejdersang, som Oldefar har lært ham. Han bygger en flot hule; men da dagen er ved at være omme, bliver Oldefar pludselig urolig – for hvor er Theodor henne? Heldigvis ved Oldefars kat godt, hvor Theodor er, og Oldefar er meget imponeret over den flotte hule, som Theodor har bygget. Theodor og Oldefar slutter dagen med at grille pølser over bål, mens de synger spejdersange og hygger sig i flammernes skær.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdsendelserne egner sig til at pirre elevernes fortællelyst, fantasi og leg. De giver nogle eksempler på, hvordan fortællinger kan bringes ind i legens univers. Der kan både arbejdes med udsendelsens brug af elementer (oldefars fortælling og Theodors leg) og hvordan de flettes ind i hinanden. Men der kan også arbejdes med, at eleverne genfortæller Oldefars fortælling om dengang, han byggede en hule, eller de kan bygge en hule ligesom Theodors.
Når klassen har arbejdet med en af udsendelserne i fællesskab, kan de efterfølgende arbejde gruppevis med de andre udsendelser og øve sig i at at fortælle og lege, inden de fremfører det for de andre elever i klassen.
En del elever vil blive udfordret på at skulle fortælle, fordi det kræver, at de kender ord og udtryk, der kan beskrive Theodors handlinger og omgivelserne i udsendelserne. Ligeledes vil de sprogligt skulle benytte datidsform. Sørg for at lave en fælles ordbank og sæt fokus på datidsformen i den fælles klassegennemgang, så eleverne har nogle sproglige ressourcer at trække på, når de skal arbejde i grupper med deres egen udsendelse. Dette vil især være vigtigt for de elever, der har dansk som andetsprog.
Fortælling
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Hvad handler udsendelsen om? Hvor foregår den?
00:01:00
Hvad laver Theodor? Hvad laver oldefar?
00:02:39
Hvad fortæller oldefar?
00:03:30
Hvad laver Theodor?
00:04:04
Hvad laver han?
00:05:18
Hvorfor bliver oldefar bekymret?
00:06:43
Hvordan slutter fortællingen?
00:06:58
Hvordan griller oldefar og Theodor pølser? Hvorfor ryger det ud af munden på oldefar og Theodor?
00:07:56
-
Dansk
-
Kommunikation
-
Theodor Nohr Rostbøll