Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Min oldefars historier - Elgen
TVOptagelse
Min oldefars historier
Min oldefars historier - Elgen
0.-2. klasse

DR Ramasjang

Dansk børneserie. Theodor er 5 år. Han er på besøg hos sin eventyrlige og (u)hyggelige Oldefar, som bor på en bjergtop langt oppe i Norge sammen med den lille kat Bombi Bitt
Theodor er ude og fodre de store køer på marken. Oldefar fortæller, at han også har set et stort dyr her til morgen – en elg! Oldefar fortæller ”Tykke-historien” om, hvordan ham og Tykke engang klædte sig ud som ægte indianere og byggede en stor fælde, fordi de ville fange et stort dyr. Theodor beslutter sig for, at han vil fange Elgen. Han klæder sig ud som indianer og bygger en stor fælde, som han dækker til med lokkemad. Theodor venter og venter…men der sker ikke noget. Han er lige ved at give op; men så opdager han pludselig, at lokkemaden er spist. Theodor skynder sig at hente Oldefar, for han tør alligevel ikke at kigge ned i fælden alene, for tænk nu hvis han virkelig har fanget en kæmpestor elg! Sammen kigger Theodor og Oldefar ned i fælden; men det er heldigvis bare Oldefars nysgerrige kat, som er gået i fælden.


"Min oldefars historier - Elgen" er en del af

Serie
Min oldefars historier

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Udsendelserne egner sig til at pirre elevernes fortællelyst, fantasi og leg. De giver nogle eksempler på, hvordan fortællinger kan bringes ind i legens univers. Der kan både arbejdes med udsendelsens brug af elementer (oldefars fortælling og Theodors leg) og hvordan de flettes ind i hinanden. Men der kan også arbejdes med, at eleverne genfortæller Oldefars fortælling om dengang, han legede indianer med Tykke, eller de kan bygge en fælde som Theodor.
Når klassen har arbejdet med en af udsendelserne i fællesskab, kan de efterfølgende arbejde gruppevis med de andre udsendelser og øve sig i at at fortælle og lege, inden de fremfører det for de andre elever i klassen.
En del elever vil blive udfordret på at skulle fortælle, fordi det kræver, at de kender ord og udtryk, der kan beskrive Theodors handlinger og omgivelserne i udsendelserne. Ligeledes vil de sprogligt skulle benytte datidsform. Sørg for at lave en fælles ordbank og sæt fokus på datidsformen i den fælles klassegennemgang, så eleverne har nogle sproglige ressourcer at trække på, når de skal arbejde i grupper med deres egen udsendelse. Dette vil især være vigtigt for de elever, der har dansk som andetsprog.

Fortælling

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:02
Kapitelbillede
Intro
Hvem handler udsendelsen om? Hvor foregår den? 

02
00:00:59
Kapitelbillede
Intro til oldefars historie om elgen
Hvad laver Theodor?

03
00:01:56
Kapitelbillede
Oldefar fortæller
Hvad spørger Theodor om? Hvad fortæller oldefar?

04
00:03:32
Kapitelbillede
Theodor lever sig ind i fortællingen
Hvad klæder Theodor sig ud som? Hvad undersøger Theodor?

05
00:04:20
Kapitelbillede
Theodor går på opdagelse
Hvad laver Theodor?

06
00:05:41
Kapitelbillede
Theodor laver en fælde
Hvordan laver Theodor en fælde?

07
00:07:00
Kapitelbillede
Theodor venter
Hvor gemmer Theodor sig?

08
00:07:43
Kapitelbillede
Theodor henter oldefar
Hvorfor henter Theodor oldefar?

09
00:08:44
Kapitelbillede
Theodor og oldefar undersøger fælden
Hvem er gået i fælden?

10
00:09:19
Kapitelbillede
Afslutning på fortællingen
Hvad blev Theodors indianernavn?

11
00:09:44
Kapitelbillede
Afslutning

Instruktør
Tone Mygind Rostbøll
Manuskript­forfatter
Tone Mygind Rostbøll
Pædagogisk note
Mette Bech
Skuespiller
Erik Rostbøll
Theodor Nohr Rostbøll
Udgiver
DR Ramasjang
Udgivelsesår
2016
Faustnummer
TV0000101879
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 11 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
11 min..
TV-dato
16. jul. 2016 kl. 10.05