Tilbage
Arkæologien rundt
Ribe 2015
dk4
At komme med på arkæologisk udgravning i Danmarks ældste by Ribe er altid en stor oplevelse. Byen daterer sig helt tilbage til omkring 710 e. Kr., og lige siden har der her været by. Det er dog endnu ikke alt, man ved om Ribes udvikling, men hver gang der graves, kommer arkæologerne et skridt videre i deres forståelse.
I sommeren 2014 blev der gravet i Rosenallé lige i det nuværende Ribes udkant. Her fandt man rester efter de bygrøfter, der blev anlagt i 2. halvdel af 800-årene samt spor efter Ribes første egentlige befæstning fra 900-årene. Her blev både vold og voldgrav dog sløjfet i midten af 1000-årene. Når man har en så sikker datering på denne handling er det fordi, den baserer sig på fundet af møntfragmenter fra Knud den Stores tid i opfyldningslagene. Knud den Store døde i 1042.
Den helt store overraskelse ved gravningen i sommeren 2014 var dog fundet af en gravplads med grave fra tiden før den første bygrøft blev anlagt - altså grave fra Ribes allertidligste historie som handelsplads og tidlig by. Bl.a. fandt man en hest, der var begravet med fuldt udstyr samt en hundebegravelse. Denne opdagelse bevirkede, at der atter i år blev gravet i Rosenallé. Studerende fra Aarhus Universitet, Moesgård var med på gravningen som en del af deres uddannelse, og det var ikke så lidt, de og deres lærer professor Søren M. Sindbæk fandt frem til.
Highlightet på udgravningen var fundet af en 100 procent intakt vinkande, der er produceret i 700-årene i enten det nuværende Belgien eller Nordfrankrig. Det er første gang en så smuk og ubeskadiget vinkande er fundet i Danmark. Øjensynligt har den været benyttet som gravgave, men den kan også have tjent som urne. Det kommer kommende undersøgelser til at vise, når konservatorerne har tømt den for jord.
Ribe 2015
8.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser

Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet-
Historie
-
Kronologi og sammenhæng
-
Tilrettelægger
Frantz Howitz
Udgiver
dk4
Udgivelsesår
2017
Faustnummer
TV0000105774
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 35 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
35 min..
TV-dato
21. mar. 2017 kl. 12.05