Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Venner fra fremtiden (1)
Den tyske pistol
Aarhus 1952
5.-6. klasse

DR Ultra

Asta og Nicolaj fra 5. klasse på Hornslet Skole rejser tilbage til efterkrigstidens Aarhus, hvor de skal hjælpe skolelærer Laursen. Laursen er lærer på den lokale skole, hvor han uger inden børnene ankomst har truffet en kvinde, Fru Rasmussen, som han genkender fra sin tid i en likvideringsgruppe i modstandsbevægelsen i den sidste politiløse tid af Tysklands besættelse af Danmark. Laursen er nu lærer for kvindens 10-årige søn Uffe, og han er i syv sind. Han genkender nemlig kvinden fra den aften, da han og en kammerat likviderede en stikker i en skov i udkanten af Aarhus. De tidsrejsende børn må optrevle fortidens hændelser, opsøge Laursens gamle modstandsgruppe-ven Doktor Gyde, forhindre Laursen i at dele skæbne med en lang række af de unge mænd, der efter krigen tog deres egne liv, fordi de ikke kunne leve videre med krigens voldsomme handlinger og genforene lærer Laursen med sin søde kone og lille datter.


"Den tyske pistol" er en del af

Serie
Venner fra fremtiden

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

"Den tyske pistol" er første del af ULTRA-serien "Venner fra fremtiden", hvor Asta og Nicolaj på egen krop oplever, hvad det vil sige at være barn i efterkrigstiden, og får et indblik i de svære problemstillinger, krigen medførte for danskerne. Undervisning med "Den tyske pistol" vil give eleverne mulighed for at arbejde analytisk og vurderende med efterkrigstidens problemstillinger, hvilket kan udbygge deres forståelse for menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Elevernes historiske bevidsthed og identitet kan dermed styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfundet er historieskabt.
Udsendelsen "Den tyske pistol" belyser følgende temaer: at være barn i efterkrigstiden, levevilkår og familieforhold, modstandsbevægelsen, krigens konsekvenser, væsentlige træk ved kulturen; herunder tidens særegne beklædning og væremåde.

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning
Hent PDF
Instruktør
Mariella Harpelunde Jensen
Manuskript­forfatter
Mariella Harpelunde Jensen
Pædagogisk note
Terkel Jessen Jensen
Udgiver
DR Ultra
Udgivelsesår
2017
Faustnummer
TV0000107987
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 30 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
30 min..
TV-dato
21. sep. 2017 kl. 18.30