Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Lakserytteren
TVOptagelse
Ultra tæt på
Lakserytteren
3.-7. klasse

DR Ultra

Kom med helt ind bag facaden, når vi går ultratæt på Rasmus "Lakserytteren" Kolbe. Vi følger Lakserytteren en hel arbejdsdag, hvor seernes spørgsmål om livet som Snapchat stjerne bliver omdrejningspunktet i dokumentaren.


"Lakserytteren" er en del af

Serie
Ultra tæt på

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Udsendelsen om Lakserytteren kan anvendes i forhold til undervisning i dansk fra mellemtrinnet og op i dansk og samfundsfag i overbygningen.
Udsendelsen kan også anvendes tværfagligt, idet den lægger desuden op til arbejde med digital dannelse. Ud fra Fælles mål og det tværfaglige område om it og medier arbejdes ud fra:
Eleven som analyserende modtager
Eleven som ansvarlig deltager
I dansk kan du arbejde med udgangspunkt i kompetenceområderne kommunikation med færdigheds- og vidensområderne sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen og it og kommunikation i dansk herunder betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab.
I samfundsfag kan arbejdes med udgangspunkt i kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold; forskellige kulturers betydning for individer og grupper og socialisering og identitetsdannelse.
Der kan tages afsæt i arbejdsspørgsmålene i kapitelinddelingen, som er henvendt til eleverne. Spørgsmålene lægger op til refleksion og diskussion, og de kan anvendes enten i grupper eller fælles på klassen. Udsendelsens kapitelsæt er lavet, så eleverne kan reflektere over de problemstillinger, som en berømt "snapper" og influencer står over for. Udsendelsen kan bruges sammen med andre tv-udsendelser om andre berømtheder på de sociale medier som fx Kristine Sloth, Rasmus Brohave osv.
Udsendelsen kan desuden indgå i undervisningen omkring sociale medier og deres betydning i samfundet, kommunikationsformer på sociale medier, selviscenesættelse.

Lakserytteren - Ultra Tæt på

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:00
Kapitelbillede
Intro til udsendelsen
Denne udsendelse er om Rasmus Kolbe kaldet Lakserytteren. Han er det man vil kalde en influencer; altså en kendt person på de sociale medier, som har utroligt mange følgere. I denne udsendelse følger vi ham en dag, hvor han svarer på spørgmål og viser, hvad han laver. En del kunne godt tænke sig at leve et liv som Rasmus Kolbe. Hvad synes I? Hvad er fordelene /ulemperne?

02
00:00:31
Kapitelbillede
Hvordan startede det hele?
Hvad var grunden til at Rasmus Kolbe startede med at lave snaps? Hvad fik ham til at gå all in?

03
00:02:27
Kapitelbillede
Story for Fanta
Rasmus Kolbe laver nu en story for sodavanden Fanta. Hvad mener han om at reklamere for produkter? Hvilke gode råd giver han?Hvad mener I om det? Er det okay, at han som berømthed laver reklamer for virksomheder og får penge for det?

04
00:04:00
Kapitelbillede
Hvor får du inspiration til alle dine opslag?
Hvor får Rasmus inspiration til sine opslag henne?

05
00:04:24
Kapitelbillede
Hvor mange gange tager du dine snaps om?
Hvilke gode råd giver Rasmus til, hvordan man laver en god snap? Har I nogle gode tips til, hvad man ellers skal huske?

06
00:05:27
Kapitelbillede
Hvor mange sociale platforme lægger Lakserytteren ting op på?
Hvor mange steder lægger han ting op på? Han siger, at det er lidt stressende? Hvorfor tror I, at han er på så mange platforme?

07
00:07:37
Kapitelbillede
Får du penge for det?
Lakserytteren lever af at være på se sociale medier og af at fx. reklamere for produkter. Gør det ham mere falsk, når man ved at får penge for det han laver?

08
00:08:11
Kapitelbillede
Rasmus, Flemming og Lakserytteren
Rasmus har flere digitale identiteter. Han har Rasmus, Lakserytteren og Flemming (som er et filter på Snapschat). Disse identiteter kan tillade sig forskellige ting. Hvilke andre personer på de sociale medier har forskellige identiteter? I har måske også forskellige digitale identiteter på nettet. Med sin profil kan man fremhæve særligt spændende sider af ens liv. Du kan fremstå som en mere spændende person. Men er det virkelighed? Hvad ser I som fordelene /ulemperne ved at have flere digitale identiteter?

09
00:10:46
Kapitelbillede
Likes - kend din målgruppe
Hvad fortæller det om Rasmus, at han planlægger at lægge sin story ud, lige når folk får fri fra skole? Hvorfor følger han så meget med i, hvilke like og kommentar, som kommer ind på hans story? Hvorfor tror I, det er ekstra vigtigt for ham hele tiden at få mange likes?

10
00:11:03
Kapitelbillede
Hvordan er det at lave snaps hele tiden?
Rasmus beskriver hvordan det kan være svært for ham ikke hele tiden at være på og dele alt med hele verden. Det kan være svært for ham bare at være til stede. Men han er opmærksom på, at det nemt kan til at overtage hans liv. Tror I det er særligt udpræget for ham, fordi han lever af at være på og af at folk følger ham? Eller kan det også være det samme for eksempelvis jer? Hvorfor /hvorfor ikke?

11
00:11:36
Kapitelbillede
Min største drøm
Rasmus beskriver, hvordan hans drøm er, at ny ud til flere mennesker ved at gå over til at lave snaps på engelsk. Nu er det lidt tid siden udsendelsen er blevet lavet. Prøv at undersøge, hvad Lakserytteren laver nu. Søg evt. på Hello Rasmus.

Pædagogisk note
Helle Damgaard Melin
Udgiver
DR Ultra
Udgivelsesår
2017
Faustnummer
TV0000109290
Fysisk beskrivelse
12 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
12 min..
TV-dato
9. dec. 2017 kl. 18.10