Arkæologien rundt
Ketil Urnes landsby
dk4

I Bjolderup Kirke mellem Tinglev og Kliplev står en runesten opstillet i våbenhuset. Den fortæller at "Ketil Urne ligger her". Der er med andre ord tale om en gravsten over en af egnens mægtige og betydningsfulde mænd. Runologerne angiver, at runerne er ristet engang i sidste halvdel af 1100 - eller i første halvdel af 1200-tallet.
Urneslægten uddøde i 1904 og var den adelige familie i Danmark, hvis rødder kunne føres længst tilbage i tiden nemlig til Ketil Urne. Men hvor boede han? Det har man nu et godt bud på.
I forbindelse med grusgravning har arkæologer fra Museum Sønderjylland nu undersøgt et stort område lige op til den gamle Hærvej. Her har man fundet en stor middelalderlandsby, der har eksisteret i perioden mellem slutningen af 1000-årene og begyndelsen af 1300-årene. Der er meget, der tyder på, at det var her, Urneslægten har boet. Landsbyen har nemlig ligget lige i nærheden af Urneskoven, og små to kilometer væk ligger Urnehoved med Slesvigs Tingsted. Det er teorien, at stormandsslægten har taget navn efter den lokalitet, de stammer fra.
Under udgravningerne er der lokaliseret to store beboelseshuse, hvis størrelse angiver, at her har boet standspersoner. I det ældste af gårdene er fundet en forgyldt sølvfingerring og en urnesfibel, mens der i det yngste er fundet 51 sølvmønter, der bærer ærkebiskop Philipp von Heinsbergs kontrafej og 2, der viser den tysk-romerske kejser Barbarossa. Begge mønttyper er slået i Køln mellem 1175 og 1181. Hvorfor er de gemt af vejen her?
På Urnehoved tingsted er opstillet en række mindesten over danske middelalderkonger, der er blevet udråbt her. "Hvilke af kongerne tror du, Ketil Urne har haft forbindelse til"? Spørger dk4´s Frantz Howitz enhedsleder Lennart S. Madsen fra Museum Sønderjylland. - Svaret er uden tøven Knud den 6.