Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Fæsted-skatten
TVOptagelse
Arkæologien rundt
Fæsted-skatten
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

dk4

Dokumentar. Et tempel fra jernalderen er i dybeste hemmelighed udgravet nær Fæsted. "Arkæologien Rundt" var for et par måneder siden på besøg på en helt særlig og dyb hemmelig udgravning nær Fæsted kun lidt over en kilometer fra det sted, hvor detektorarkæologer i 2016 fandt den ultimative guldskat fra vikingetiden. Fæstedskatten.
Grunden til hemmelighedskræmmeriet var, at arkæologerne fra Museet på Sønderskov ønskede at beskytte denne helt særlige udgravning, indtil de havde lokaliseret og opgravet to gulddepoter nedlagt i hvert sit stolpehul. Det er dog ikke de fragmenterede stykker guld, der er det mest interessante ved denne arkæologiske lokalitet. Det utrolige er, at man har fundet stolpehullerne efter noget, der i sin struktur ligner et tempel, som har fungeret gennem flere hundrede år på præcis samme sted. Man kan i udgravningen se, hvordan især de bærende stolper er blevet udskiftet fem til seks gange. Dybden af stolpehullerne fortæller, at der har været tale om et stort og synligt hus. Et lignende tempel er udgravet nær Lund og er i dag et af Sveriges mest kendte historiske steder, Uppåkra.
Der er mange fællestræk mellem Uppåkra og Fæsted. Tidsmæssigt set har de fungeret i samme periode, og det er samme typer genstande, man har fundet såsom depoter af fragmenteret guld, sværd og lanser, men det er dog potteskårene, der angiver den brede datering mellem ca. 150 f.Kr. og ca. 450-500 e.Kr. Herefter er templet lukket ned og de hellige aktiviteter måske flyttet til det område, hvor Fæstedskatten blev fundet. Her begynder aktiviteterne netop omkring år 450-500 og slutter i sidste del af vikingetiden.
Som det er tilfældet med Uppåkra er lansespidser og bøjede sværd sat ned omkring én af hovedstolperne. Under dk4´s besøg blev én af lansespidserne gravet frem. Den lå dog vandret i den øverste del udgravningsfeltet, fordi den er blevet vendt under pløjning.


"Fæsted-skatten" er en del af

Serie
Arkæologien rundt

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Interviewede
Jonas Christensen
Tilrettelægger
Frantz Howitz
Udgiver
dk4
Udgivelsesår
2017
Faustnummer
TV0000114631
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
21. dec. 2018 kl. 21.00