Tilbage
De hemmelige milliardaftaler ( 3 )
DR2
Engelsk dokumentarserie i 3 afsnit. Hemmelige milliardaftaler påvirker alt - vores arbejde, forståelse af penge og sundhed. I 1980'erne havde vi fælles værdier på arbejdspladsen, men de blev afløst af store cheflønninger og nul jobsikkerhed. Hvordan er vi gået fra at stemple ind og ud af arbejdet og til at tjekke e-mails døgnet rundt? Her udforsker journalist Jacques Peretti automatisering. Vil robotter lette vores arbejdsliv eller overflødiggøre os som art?
arbejde
10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR2
Engelsk dokumentarserie i 3 afsnit. Hemmelige milliardaftaler påvirker alt - vores arbejde, forståelse af penge og sundhed. I 1980'erne havde vi fælles værdier på arbejdspladsen, men de blev afløst af store cheflønninger og nul jobsikkerhed. Hvordan er vi gået fra at stemple ind og ud af arbejdet og til at tjekke e-mails døgnet rundt? Her udforsker journalist Jacques Peretti automatisering. Vil robotter lette vores arbejdsliv eller overflødiggøre os som art?
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetSom pædagogisk berigelse er der udarbejdet et detaljeret og informativt kapitelsæt til udsendelsen.
De hemmelige milliardaftaler - arbejde
Hent PDF med kapitelmærkning
01
00:00:00
00:00:00
Intro
02
00:02:25
00:02:25
Amerikansk produktion er midt i 1970'erne i krise og ved at blive udkonkurreret af navnlig japanerne, og amerikanske ledelsesfilosoffer lader sig inspirere af japansk ledelsesfilosofi: Nu skal arbejdspladsen have fælles værdier, og alle flittige og loyale medarbejdere og chefer skal kunne identificere sig med og føle sig stolte af deres arbejde og arbejdsplads
03
00:10:18
00:10:18
I 1990'erne boomer den amerikanske økonomi, og det starter "The war for talent", hvor konsulentfirmaet McKinsey forslår at bedømme alle medarbejdere som talentfulde (A), måske brugbare (B) eller fyringsværdige (C). Samtidig afskaffer man generelt livstids- og langtidsansættelser, så medarbejdere konstant må bevise deres værd, mens cheferne, der skal bedømme dem, lader deres egne cheflønninger stige mellem 100% og 300%. Stik mod den japanske ledelsesfilosofi er det nu kun medarbejderne, der truet på deres jobsikkerhed skal vise loyalitet over for deres arbejdsplads - ikke cheferne
04
00:16:33
00:16:33
"Medarbejderloyalitet" kan styrkes ved hjælp af teknologi og overvågning. Det kan være kameraer på arbejdspladsen, men det kan også være målere, som den enkelte medarbejder bærer om halsen, og som ved hjælp af computerintelligens noterer sig data og adfærdsmønstre. Når forskellige medarbejderes data samles og udmøntes, kan man fx identificere, at der er en flaskehals i organisationens interne kommunikation. Selv om firmaet har en privatlivspolitik, vil det måske alligevel være muligt at gennemskue, hvem flaskehalsen er
05
00:20:17
00:20:17
Computerteknologi er nu så avanceret, at den ikke kun kan overvåge, men direkte overtage menneskers job. Kimen bliver lagt i 2004, hvor en IBM-udvikler overværer en jeopardy-konkurrence på tv og indser, at han må kunne bygge en computer, der kan svare på alle spørgsmål og udkonkurrere enhver jeopardy-mester. "IBM Watson" bliver efter flere års udvikling så overlegen og effektiv til at lære af sine fejltagelser, at dens software i dag bruges i en lang række jobfunktioner og endda i sygeplejesektoren
06
00:26:28
00:26:28
Amerikanske politologer konkluderer i 1990, at lærernes fagforening er grunden til, at det amerikanske undervisningssystem halter. For at fravriste lærerne magten i undervisningslokalet, foreslår de en revolution, hvor markedskræfter og ny teknologi overtager undervisningen, så eleverne ved hver deres computer kan nærstudere de emner, de går mest op i, mens lærerne coacher og elektronisk overvåger dem. På baggrund af analyser af de kvantitative data forholder lærerne sig så aktivt indgribende i forhold til elevernes individuelle læringsprogression eller -stagnation. Systemet er billigt og fleksibelt, siger fortalerne, men de ser helt bort fra den interaktion, socialisering og dannelse, som klasseundervisning fremmer. Undersøgelser tyder på, at teknologi-fixet ikke fremmer læringskurven
07
00:34:45
00:34:45
Hvorfor er antallet af fuldautomatiserede bilvaskehaller faldende i Storbritannien? Fordi EU i 2004 optog 10 nye europæiske medlemmer, og Storbritannien åbnede sit arbejdsmarked for 850.000 uuddannede og fattige østeuropæiske migranter, der var parat til fx at vaske biler for en meget lav løn. Højteknologiske robotter kan overtage stadig flere arbejdsfunktioner, men så længe samfundssystemet ikke bliver lavet om, vil mange af de potentielt overflødiggjorte arbejdere være nødt til at tilbyde at arbejde for en meget lav løn for overhovedet at kunne overleve og for ikke at blive erstattet af en robot. Bl.a. af de årsager skabes der i disse år et voksende prekariat af arbejdstagere, der under teknologisk overvågning arbejder uden jobsikkerhed til en meget lav løn - er det fremtiden for stadig flere af os?
-
Samfundsfag
Instruktør
Stuart Bernard
Will Yearsley
Will Yearsley
Pædagogisk note
Christian Houmøller
Vært
Jacques Peretti
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2019
Faustnummer
TV0000116038
Fysisk beskrivelse
43 min, TV-optagelse
Sprog
Engelsk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
43 min..
TV-dato
18. apr. 2019 kl. 23.00