Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Limbo - når sabbatår er fucked ( 1 )
TVOptagelse
Limbo - når sabbatår er fucked ( 1 )
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser

DR3

Dansk ungdomsserie i fem dele. Stine ligger og scroller Instagram i sine svigerforældres kælder og føler ikke hun slår rigtig til, alt imens kæresten er rejst på backpackertur. Lines forestilling om sabbatår røvrender hende, og nu skal hun virkelig mærke efter inderst inde, hvad hun vil. Men det eneste hun kan stole på, er en bagel og en bajer. Ciliane prøver at dreje en lerkop og koldsveder på uddannelsesmesse... med sin mor... For hvad vil man overhovedet, når man har alle muligheder?


"Limbo - når sabbatår er fucked ( 1 )" er en del af

Serie
Limbo - når sabbatår er fucked

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

En serie som handler om hvor svært det er at vælge "rigtigt", når man har alle muligheder. Men samtidigt ligger der også en masse forventninger og pres fra familien, venner og "andre" man kan spejle sig i og samfundets ide om hvordan man skal være.
Så kan det være rigtig svært at finde sig selv.
Det er seriens omdrejningspunkt og den er meget relevant til at sætte perspektiv på elevernes liv og forventninger til sig selv.
Serien kan indgå i forskellige fordybelsesområder som f.eks. identitet, ungdomsliv, forældre, forventninger, valg og konsekvenser.
Samtidigt er den oplagt til at indgå i et dokumentarfilmsforløb, da der er mange typiske genretræk og filmiske virkemidler. Især musikken er godt valgt og bliver brugt som et underliggende kommentarspor.
Serien kan desværre ikke streames mere fra uge 41 i år, da rettighedshaver har ønsket den taget ned fra alle platforme inklusiv mitcfu. Som alternativ kan du måske bruge: Drengene mod pigerne, Alexander er en fiasko eller Marinus kan ikke vælge uddannelse.

Sabbatårets mange muligheder og dilemmaer

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:09:28
Kapitelbillede
Hvem bilder os ind at det er fedt?
Line er taget til info aften om rejser til Afrika med bungyjump, dykke med hajer og andre eksotiske dyr, camping og alt er muligt. Men det lyder ikke fedt for Line, så hun stiller spørgsmålet. Hvorfor er det man har bildt sig ind, at det skulle være fedt, og man skal prøve det for at føle sig i live? Kan I forstå Lines modstand mod at tage afsted? Diskuter spørgsmålene i grupper eller på klassen.

02
00:11:51
Kapitelbillede
Ciliane på uddannelsesmesse
Diskuter følgende spørgsmål: Hvorfor skulle det være noget for Ciliane at læse journalistik, fordi hendes mor engang søgte ind? Tager Ciliane ikke sig selv alvorligt, fordi hun ikke er tændt på journalistuddannelsen? Hvad synes I om hendes mors holdning til uddannelse og til Cilianes egen mening?

03
00:18:20
Kapitelbillede
Forældres forventninger
Ciliane har en snak med sin far og siger ja til at gå op til optagelsesprøven på journalisthøjskolen. Diskuter følgende: Ligner Ciliane en der er overbevist om at det er en god ide? Kan I forstå hendes fars holdning at der ikke må gå for mange sabbatår? Har i opleveet jeres forældre har forventninger eller "presser" jer til valg, I ikke er overbevist om?

04
00:19:46
Kapitelbillede
Stine bliver modig
Stine køber en flybillet til Los Angeles, for at komme over til sin kæreste og rejse med ham. Stine håber på at blive en anden person af rejsen. Tror I hun bliver det? Det er tre forskellige retninger, de tre piger går. Diskuter de forskellige valg og deres bevæggrunde for dem. Diskuter også: Hvad der er det rigtige at bruge sit sabbatår til? Findes der noget "det rigtige"? Hvad ville I gøre i et sabbatår?

Instruktør
Ciliane Stubkjær
Line Flugt Juhl
Stine Winther Johansen
Pædagogisk note
Martin Bach Poulsen
Udgiver
DR3
Udgivelsesår
2019
Faustnummer
TV0000116918
Fysisk beskrivelse
22 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
22 min..
TV-dato
14. jul. 2019 kl. 19.15