DR2
Dansk dokumentar fra 2019. Susannes jødiske farmor har været i koncentrationslejr og aldrig accepteret, at Susannes mor var tysk. Nedarvede traumer og forfejlede hensyn har forfulgt Susannes familie siden nazitiden - og hvis det nogensinde skal stoppes og ikke bæres videre til næste generation, må Susanne tage et endeligt opgør med sin egen familie.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetSom barnebarn af to tidligere kz-fanger oplever Susanne, at hendes familie er skabt af bedsteforældrenes traumatiske erindringer, billeder og fortællinger fra Holocaust. Filmen stille skarpt på forbindelsen mellem den traumatiske historiske begivenhed, splittelsen i familien og den dybe kløft mellem Susannes bedsteforældre og forældre
Filmen sætter særligt fokus på "historieskabt" og "historieskabende", samt på forholdet mellem "den lille historie" og "store historie". Disse begreber udgør omdrejningspunktet i Susannes søgen efter svar.
Filmens styrke ligger i den meget personlige vinkel og fortælling, hvor Susanne forsøger at afdække farmorens historie og de konsekvenser, det har haft for familien. Denne afdækning muliggør en diskussion om, hvordan Holocaust påvirker både overlevende, efterkommere og samfundet som helhed. Det er og muligt blot at inddrage dele af filmen. Der er udarbejdet kapitelsæt med arbejdsspørgsmål til programmet.
CFU
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:18
Hvordan forholder Susannes farmor sig til sin fortid som KZ-fange? Hvordan har Holocaust påvirket Susanne og hendes familie? Hvorfor føler Susanne en distance til hendes farmor?
00:15:33
Hvordan beskriver Susanne forholdet mellem sine forældre og bedsteforældre? Hvilke udfordringer og dilemmaer opstår i forbindelse med Susannes udsagn om at "være fri af fortiden"? Er det en let opgave at opnå?
00:19:45
Hvilke opvækst har Peter haft?
00:26:07
Hvordan har Susanne oplevet sine bedsteforældre? Hvordan var familiens forhold før og under krigen? Hvilken betydning tilskriver hhv. Susanne og hendes far Holocaust for familiens dysfunktionalitet? Hvorfor tror du, at der er forskel på Susannes og hendes fars syn på fortidens betydning?
00:42:16
Hvilken rolle spillede Susannes tyske familie under Holocaust? Hvordan har dette forhold påvirket forholdet mellem Susannes mor, farmor og farfar?
00:46:42
Hvilken udvikling gennemgår Susannes og hendes farmors forhold gennem filmen? Hvorfor begynder Susanne at se anderledes på sin farmor?
-
Dansk
-
Historie
-
Kronologi og sammenhæng
-