ARD
Tysk dramakomedie fra 2016 baseret på en sand historie. Frankfurt an der Oder, 1991. Den unge tjener Johann Rummel drømmer om en karriere som journalist, men han har ingen uddannelse. Han ser dog sin store chance for at gøre karriere ved at få et eksklusivt interview med Erich Honecker. For at det skal lykkes, må han vinde Honeckers tillid.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetFilmen "Velkommen hos familie Honecker" kan anvendes i tyskundervisningen på 9.-10. klasse og i ungdomsuddannelserne. Den beskæftiger sig med emner som Jung sein, Deutschland nach dem Mauerfall, Karriere- und Zukunftspläne og Liebe und Freundschaft. Da filmens billedinformation står i en tæt kontekst til det talte sprog og filmen derudover har danske undertekster, kan den bruges i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsuddannelserne. Der et dog vigtigt, at eleverne bliver introduceret i de samfundsmæssige og politiske forhold, der herskede i Østtyskland efter murens fald.
Med humor og ironi beskriver filmen en ung mands stræben efter en karriere som journalist, men den stiller også spørgsmålstegn ved hovedpersonens hensynsløse handlinger. For at kunne understøtte elevernes forståelse for de dybere lag i filmen, er det en god idé at dele filmen i mindre afsnit eller at stoppe op undervejs for at stille spørgsmål til vigtige filmscener. Et spørgsmål kunne fx være: Warum ist Jenny wütend auf ihren Freund Johan? Et andet: Warum tut Johann so, als sei er Kommunist? Og et tredje: Warum will Maik nicht mehr Johans Freund sein?
Nedenfor under supplerende materialer finder du en pædagogisk vejledning, som beskriver, hvordan du kan arbejde med film i tyskundervisningen og som indeholder en række generelle ideer og opgaver.
-
Tysk
-
Genrer
-
Christina Hellensberg
Kim Østerskov Andersen
Johanna Gastdorf
Martin Brambach
Maximilian Meyer-Bretschneider