NRK1
Et storslået juleeventyr fra dengang, Norges hovedstad hed Kristiania. Eventyret handler om den fattige dreng Luka og et magisk teater, der ligger i bunden af et tivoli. En gruppe bøller fra Vika-området forsøger at få Luka til at være med til at stjæle. Det lykkes for ham at slippe væk, og han ender inde i et tivolitelt - lige der, hvor Kristianias magiske tivoliteater holder til.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetI året 2023 bliver denne norske julekalender vist på DR med danske stemmer. Hvis I smugkigger et eller to fælles afsnit i skolen, kan det give noget fælles at glæde sig til og snakke om i december måned. Ved at se julekalenderen på originalsproget med norske undertekster får dine elever hjælp til sprogforståelse, men de bliver forhåbentlige også nysgerrige på det norske sprog. Dine elever kan være nabosprog-detektiver, der leder efter norske ord, der de samme på dansk, ord er ligner hinanden eller er helt forskellige (trafiklysmetoden). Alle de norske sange ligger på YouTube (se link), og teksterne ligger også på nettet, så dine elever kan synge med, mens de smager på de norske ord.
Dine elever kan også skrive manuskript til de scener, de synes mangler - altså 'missing scenes' , som er en genre inden for fanfiction, i løbet af december måned.
Handlingen finder sted omkring år 1900, hvor der var stor forskel på rig og fattig. Hvad ved dine elever om perioden? Sammenlign barndom dengang og nu. Se evt. tv-udsendelsen 'På sporet af julens sange - Højt fra træets grønne top', som er en lejlighedssang skrevet til en juleaften i det københavnske borgerskab i 1847 eller læs H. C. Andersens eventyr 'Den lille pige med svovlstikkerne'.
Endelig kan dine elever undersøge om årets julekalender også i år har: En helt, en skurk, magi, sange, comic relief, hyggefaktor, cliffhanger, som Ane Cortzen formidler på pædagogisk vis i 'TV!TV!TV! Julespecial'.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Kommunikation
-
-
Historie
-
Kildearbejde
-
Tonje Voreland
Kjetil Indregard
Mads Løken
Morten Grøtnes
John Emil Jørgensrud
Lena Kristin Ellingsen
Lukas Langmyr Mabin
Mehetable Natnæl Hailu