DR2
Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. I 1970erne er fronterne hårdt trukket op. Der er politik i alt også i teateret, som er et våben i klasse- og kønskampen Teateret bliver farligt og rykker ud på gaden, ligesom mange andre danskere, der bruger det offentlige rum til at udtrykke deres vrede og kritik. I slutningen af årtiet begynder Kirsten Delholm og Billedstofteateret til gengæld at skabe forestillinger til museer og andre ikke-teaterscener. Uden ord og musik.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet8. Det politiske teater
1970erne er et tiår, hvor de politiske fronter er trukket skarpt op. Det smitter i den grad af på kulturlivet og ikke mindst teatret. Teatret bliver af mange set som en platform for formidling af aktuelle politiske budskaber. Samtidig rykker teatret også ud på gaden og kommer dermed i direkte kontakt med publikum - ligesom middelalderens omrejsende teater- og gøglertrupper.
De bedst kendte eksempler er Clausen & Petersens Gadecirkus, Solvognen og Røde Mor, der alle arbejdede ud fra en samfundskritiks synsvinkel. Her blev teater, musik og gøgl ofte forenet i en slags totalteater.
Gruppeteatertrupper, der arbejdede med en antiautoritær tilgang voksede frem. Ex Skifteholdet og Jytte Abildstrøms turnerende børneteater.
Et mere "kunstnerisk" funderet udtryk kunne man opleve med Billedstofteatret, der sidenhen blev til Hotel Pro Forma med Kirsten Dehlholm i spidsen.
Endelig skal nævnes den specielle genre Tv-teater/Tv-drama med Leif Panduro som den altoverskyggende forfatter. Hans opgør med samfundets borgerlige normalitet lagde gaderne øde.
Dette afsnit vil være en god intro til forløb om de "politiske 70ere", hvor der er mulighed for at inddrage flere kunstneriske udtryk som teater, musik, billeder og tekst. Og dermed også mulighed for at lave fællesfaglige forløb med fagene dansk, musik, drama og billedkunst og historie.
Hvis der skal arbejdes med Panduros Tv-dramatik, ligger der som nævnt, en fin lille intro i afsnittet.
-
Dansk