DR2
Engelsk dokumentarserie i 3 afsnit. I jernalderen er der flere byer, som bliver indflydelsesrige. Men der er én by, der vokser fra og nedkæmper alle andre, Rom. Her er historien om, hvordan historiens første stormagt opstod. Et blomstrende imperium, der ændrer den måde, vi lever på. Hvilke miljømæssige faktorer gjorde Roms ekspansion mulig?
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne serie prøver at forklare, hvorfor nogle civilisationer gik under og andre blomstrede. Ved at trække på traditionel viden som arkæologi og oldtidshistorie, og samtidig undersøge hvad klima- og miljøforskningen kan sige om forholdene og tiden for disse opblomstringer og fald, får man et mere komplekst og fyldestgørende billede af årsagerne til historiens forløb.
Det andet afsnit ser på jernalderens store civilisationer, og stiller spørgsmålet: Hvorfor blev de så enorme? Hvilken rolle spillede klimaet for deres udvikling?
Svaret ligger i en kombination af flere forhold, men hovedårsagen har formodentlig været klimatiske forandringer og miljømæssige ændringer, der har haft indvirkning på vandforsyning og fødevareproduktion og dermed vækst og samhandel. Dertil er der opstået bymæssige kraftcentre, styrket af en kraftig migration. Men senere vender pilen, og nye forandringer skaber en destabiliserende migration, kampe mod indtrængende folkeslag og borgerkrige, indtil en ny superstormagt - Rom - med en diktator i spidsen, står tilbage som den absolutte magt i Middelhavsregionen.
Udsendelserne er velegnet til brug i historie i forløb med fokus på civilisationshistorie -opblomstring, storhed, forfald og undergang, men også i forløb om specifikke civilisationer, som ex. Romerriget og Egypten.
Desuden kan udsendelserne også bruges i fag, der arbejder med klimaforandringer og konsekvenserne af disse. Ex naturgeografi.
Der er udarbejdet kapitelmærkninger med beskrivelse af indhold.
Indholdsmærkning
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:05
Menneskenes historie er formet af klimaet
00:00:32
En ny æra og en ny civilisation
00:01:32
Middelhavsregionen er under store omforandringer. Det "gamle" store rige Egypten, må underlægge sig den nye stormagt Rom under Octavians (den senere Augustus) ledelse og hele regionen bliver samlet i Romerriget.
00:06:14
3 kontinenter mødes, og mulighederne for sejlads mellem de forskellige dele udvikles og dermed sker også en øget samhandel og vidensdeling.. Samtidig udvikles jernproduktionen og et stærkt metal bliver tilgængeligt for mange. Jern kaldes derfor "det demokratiske metal".
00:17:39
Årsager: Befolkningstilvækst og migration og jernredskaber. Ischia som eksempel på et nyt vækstcentrum.
00:22:04
Eksempel på en by i voldsom vækst i den tidlige jernalder. Handelscentrum, søfartsnation og rigt pga. sølvforekomster. Demokrati.
00:27:10
Med Alexander den Store og hans efterkommere sker der en bymæssige udvikling i det østlige Middelhavsområde, der kombinerer den græske og egyptiske kultur
00:31:18
Den romerske republik etableres i 509 fvt. Erobrer land og integrerer besejrede folkeslag i Romerriget. Klimaet bliver varmere og mere fugtigt og dermed mere frugtbart - "det romerske klimatiske optimum".
00:36:23
Klimatiske forhold skaber folkevandringer og krige mod indtrængende stammer. Og senere borgerkrige. Ubestridt sejrherre Julius Cæsar.
00:42:20
Hvad betyder store vulkanudbrud for udviklingen?
00:49:53
Miljøet er en væsentlig faktor i udviklingen
-
Historie
-
Historiebrug
-
Kronologi og sammenhæng
-