Som en zombiefilm ( 3 )
DR1
Dan. dok.-serie i 4 afsnit. Anders Lund Madsen rejser til Japan for at se, hvordan det står til efter atomkraftværket i Fukushima sprang i luften i 2011. Her besøger han zombie-agtige byer og bygninger, som stadig står, som da de blev forladt. Han undersøger også, hvad der blev af det danske atomaffald. Og så får han lov at komme helt ned i dybet i Finland, hvor de måske har fundet løsningen på, hvor det radioaktive affald skal stå de næste 100.000 år.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetAtomkraft ja tak! er en dokumentarserie i 4 afsnit, som sætter spot på atomkraftens betydning og plads i energidebatten. Serien lægger ikke op til en tydelig holdning, men er grundig og nuanceret og giver derfor plads til eleverne kan danne deres egne meninger. I serien besøges forskellige lokationer, der gives faglige forklaringer og vi hører forskellige personfortællinger, og man kan derfor se serien med forskellige perspektiver. Serien kan nogle steder godt være lidt barsk, og henvender sig derfor bedst til de ældste elever.
Der er lavet kapitelmærkninger til hvert afsnit med forslag til spørgsmål og aktiviteter, og du kan derfor f.eks. vælge at fokusere på de politiske aspekter og kigge efter de kapitelmærkninger der relaterer sig til det, hvis ikke I vil se hele serien.
I dette tredje afsnit sættes der fokus på oprydningsarbejdet efter en atomulykke eller det affald som et kraftværk producerer. Eleverne kan med fordel arbejde med halveringstider og henfald, ligesom det også vil være oplagt at lade eleverne lave undersøgelser af forskellige materialers beskyttelse mod stråling.
Som en zombiefilm
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Lad eleverne undersøge; hvad skyldtes ulykken ved Fukushima? Blev der udledt stråling, og er der stadig farlige mængder stråling i området?
00:04:49
Undersøg grænseværdier for stråling. Hvor meget stråling er skadeligt for mennesker?
00:05:58
Hvorfor vælger gartneren at flytte hjem?
00:09:44
Undersøg Niels Bohr og hvem han var. Hvad vidste man om atomet inden Niels Bohr? Byg eller tegn forskellige atommodeller.
00:11:55
Hvad var formålet med Risø? Hvad opnåede man? Hvorfor lukkede man værket?
00:17:03
00:19:26
Undersøg i forsøgslokalet hvilke materialer der kan skærme mod radioaktive kilder. Hvorfor beskytter bly så godt mod stråling?
00:22:41
Hvorfor skal radioaktivt affald ligge så længe på forskellige lagre? Snak om halveringstider og mål halveringstiden med en geigertæller på en af skolens radioaktive kilder (mål antallet af udslag med fast interval og noter det i et skema)
00:26:12
Hvordan renser man efter radioaktiv stråling? Er Japans løsning med at grave den forurenede jord ned smart eller ikke smart? Hvilke problemer er der med at slippe af med det forurenede jord?
00:30:23
Hvorfor skal affaldet fra Risø kun ligge der midlertidigt? Hvad gør at det ikke kan blive liggende der? Hvad er langtidsudsigterne for atomaffald?
00:34:37
Hvor befinder det højradioaktive affald sig nu? Er det farligt? Hvorfor kan det ikke blive der?
00:41:12
Hvorfor vil finnerne ikke oplagre andre landes affald?
00:44:17
Snak om fordele og ulemper ved finnernes løsning. Hvad gør man i andre lande?
00:46:50
-
Fysik/kemi
-
Partikler, bølger og stråling
-
-
Ungdomsuddannelser
-
Faglige områder
-
Oskar Enemark Sørensen