Den nedskräpade dammen ( 3 )
SVT Barnkanalen
Svensk serie i seks dele. Historierne om humlebien Djojj foregår i den svenske natur og har blandt andet til formål at lære børn om vigtigheden af at beskytte miljøet. Det handler også om venskab, ensomhed og at være genert.
Djojj længes efter at svømme i dammen. Men hvad er der sket? Dammen er fuld af affald! Måske frøen Kalle Kväk vil hjælpe med at få ryddet op...
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne svenske serie består af seks små animerede historier, der hver især varer fem minutter. I familien Blomnings have står et smukt gammelt egetræ. Der bor den helt specielle humlebi Djojj, som er meget genert. Vi kommer med på forskellige eventyr, mens Djojj leder efter mad, udforsker naturen og hjælper sine venner på forskellige måder.
Filmene er lette at gå til og giver mulighed for at arbejde på forskellige måder med dansk og nabosprog i indskolingen ved at sætte fokus på udvalgte ord og mundtlig kommunikation.
Børnene kan lege den enkelte film. Handlingen er nem at forstå, selvom børnene ikke forstår svensk. Fortællingerne rummer derudover fine temaer, der kan understøtte børnene i at udvikle deres evne til empati og omsorg for andre og stimulere deres interesse for og viden om naturen.
Under supplerende materialer finder du en svensk lærervejledning. Til hver episode er der en introduktion til, hvad episoden handler om, en begrebsliste med ord, der kan være gode at fremhæve i børnegruppen, inden man lytter og ser. Der er også forslag til spørgsmål knyttet til afsnittet. Derudover er der ud fra hvert afsnit forslag til aktiviteter, I kan udforske sammen.
Melker Duberg
Mikaela Tidemark