Den mest bemærkelsesværdige af datidens eventyrere var den italiensk/engelske Giovanni Belzoni, der skulle blive kendt som historiens største opdagelsesrejsende i Ægypten. Belzoni var i 1814 strandet i Cairo sammen med sin kone Sarah og sin tjener James Curtin, da han fik tilbudt et job af den britiske generalguvernør Henry Salt. Belzoni skulle rejse ned ad Nilen til Theben, det nuværende Luxor, og hente en smuk, syv ton tung granitbuste af den "Yngre Memnon", som senere viste sig at være den store farao Ramses den Anden. Belzoni måtte i skarp konkurrence med den skruppelløse franskmand Drovetti bruge al sin stædighed, snilde og ingeniørviden for at fuldføre projektet.