Siden 1970'erne er overvægt, svær overvægt og tyndfedme på en global skala blevet et større sundhedsproblem end sult. Journalisten Jacques Peretti er selv "tyndfed" og ser slank ud, men har alt for meget fedt omkring sine indre organer, hvilket forhøjer risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes. Han opruller den historie, der ligger bag vor tids fedmeepidemi: Da Earl Butz bliver landbrugsminister i USA i 1971, forlanger han en omstrukturering af amerikansk landbrug til stordrift ("Get big or get out"). Farme i industriskala skaber nu enorme mængder majs til kødkvæg og fra 1980'erne også majs til højfruktose-majssirup, der afløser sukker som sødemiddel i alle slags fødevarer. Majssirup er sødere end sukker, men der tilføres alligevel stadig mere. I kroppen omdannes majssirup til fedt på grund af fruktose, der på sin side hæmmer hormonet lektin. Det betyder, at hjernen ikke får noget signal fra maven om, at man er mæt, så man hele tiden er parat til at spise flere og flere kalorier. Budskabet om, at sukker omdannes til fedt i kroppen, bliver allerede fra 1970'erne undertrykt af den amerikanske sukkerlobby, der knægter både forskere, en ministriel amerikansk sundhedskomité og verdenssundhedsorganisationen WHO. Sukkerlobbyen presser bl.a. sundhedskomitéen til kun at anbefale et nedsat indtag af fedt, så industrien derpå kan leve højt på at opfinde fødevarer, der angiveligt er "low fat", men fulde af sukker. I dag spiser hver amerikaner i gennemsnit 45 kg sukker årligt skjult mere eller mindre i sodavand, brød, burgere osv., og fedmeepidemien vokser.