Christian 4. tager allerede som ung på en sørejse nord om Norge for at markere dansk suverænitet over for svenskerne. Han drømmer om at erobre hele Norden, og i 1611 indtager han med 45 skibe Kalmar Slot og senere Elfsborg Slot. Indtil 1620'erne dominerer Christian 4. Norden, men så angriber han Tyskland og lider nederlag. I 1643 erobrer svenskerne Jylland, men den danske flåde er stadig mægtig og besejrer en svensk-hollandsk flåde ved Listerdyb (mellem Rømø og Sild). I et endnu større søslag ved Kolberger Heide (i Østersøen nær Kiel) mister Christian 4. synet på det ene øje, og da den svenske flåde undslipper og forenes med en hollandsk flåde, udraderes 4/5 af den danske flåde. Danmark er ikke længere en stormagt, og hollændere og svenskere slipper for at skulle betale Øresundstold. Når Christian 4. trods alle sine katastrofale nederlag er Danmarks bedst kendte konge, er det på grund af hans mange byggerier (bl.a. Nyboder)og hans evne til at gøre sig selv til myte, ved fx at lade 160 malerier vise ham som en mægtig konge. Han dør i 1648, men hans søn Frederik 3. erklærer svenskerne krig i 1657 og taber læsterligt. Danmark må afstå Norge, Halland, Skåne og Blekinge, men da svenskerne vil erobre hele Danmark, kommer hollændernes mægtige flåde Danmark til hjælp, for de ønsker ikke, at Sverige alene kontrollerer Øresund. Christian 5. prøver med hollandsk hjælp at tilbageerobre Sydsverige i 1675, men taber på landjorden, skønt flåden fx vinder i slaget i Køge Bugt, hvor hollandskuddannede Niels Juel viser sine evner som admiral.