Tilbage
Serie
Freedom riders
Dokumentar i to dele om, hvordan en gruppe amerikanske aktivister fra borgerrettighedsbevægelsen CORE (Congress of racial equality) i 1961 arrangerede en ikke-voldelig protest mod raceadskillelse. Fra maj til november 1961 satte mere end 400 sorte og hvide kvinder og mænd i alle aldre og fra alle samfundslag deres liv på spil. De kørte simpelthen med bus og tog ad forskellige ruter fra nord til syd. På den måde overtrådte de i Sydstaterne ved hvert stop delstatslove om raceadskillelse, og de gjorde ved deres eksempel opmærksom på lovenes uretfærdighed og behovet for at få dem ophævet. Disse freedom riders blev overalt i Syden mødt med hån og vold. Deres busser blev brændt af, og de fik tæv af hvide Ku Klux Klan medlemmer, mens det lokale politi så på og bagefter spærrede dem inde. Men aktivisterne gav ikke op, og hver gang nogen blev sat i fængsel, strømmede nye til for at fortsætte kampen. Til sidst blev forholdene så truende og voldelige, at den ellers passivt iagttagende Forbundsregering og præsident John F. Kennedy så sig nødsagede til at gribe ind. Den 22. september 1961 ophørte alle former for raceadskillelse i busser og toge og på stationer ved lov. Denne succesoplevelse, gennemført på baggrund af ganske almindelige amerikaneres mod og vilje til at demonstrere civil ulydighed, inspirerede mange senere anti-racistiske aktioner gennemført af borgerrettighedsorganisationer i USA. Første del handler om baggrunden for initiativet, starten i Washington D.C. og turen over Tennessee, som er præget af voldelige overfald fra bl.a. Ku Klux Klans side.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdgiver
DR2
Faustnummer
CFUSERIE_Freedom_riders