Dokumentarserie i tre dele om Kinas imperiale drømme i de sidste 100 år. I 2003 gør kommunistpartiets nye præsident Hu Jintao det "harmoniske" og konfucianske kinesiske samfund til partiets hovedbestræbelse, for den nye og umådelige rigdom skaber enorm ulighed og latent politisk uro i det kinesiske samfund. 0,5% af kineserne sidder på 70% af Kinas samlede værdier, og det er en økonomisk ulighed der overgår endog USA's. I 2009 indleder maoisten Bo Xilai som borgmester i storbyen Chongqing en provokerende ny politik, der skal distribuere værdierne mere ligeligt og primært give de fattigste boliger, men Bo Xilai fældes selv på grund af korruptionsanklager. Kommunistpartiets officielle linje er mere rettet mod fremtiden end mod nutidens ulighed: Bedre uddannelse skal sikre alle bedre muligheder for at forbedre deres levestandard. I realiteten er det dog så som så med mulighederne for uddannelse for fx de fattige migrantarbejderes børn. Kinas boomende økonomi medfører også enorme miljøproblemer, men hvis kunstnere som fx Ai Weiwei fx på nettet hentyder til de mangfoldige sociale, miljømæssige og politiske problemer, risikerer de fængsel. Xi Jinping har siden 2012 været Kinas nye præsident, og han vil forsøge at forhindre, at Kinas tilsyneladende stabilitet trues af voksende national uro og utilfredshed.