Tilbage
Serie
Klimaduks og Blærerøv
Klimaduksen Christine Feldthaus og blærerøven Mads Christensen rejser til Nepal for at undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker det fattige land. Gletscherne i Himalaya smelter og skaber store smeltevandssøer, der truer befolkningen. Men de smeltende gletschere truer også vandforsyningen for mere end en milliard mennesker i Asien. Klimaduksen og Blærerøven besøger en familie i en landsby, der vil blive udslettet, hvis en af de nye, store smeltevandssøer brister. Undervejs diskuterer de rimeligheden i at spise kød, for kødkvægs udledning af metangasser er en af de helt store CO²-syndere. Mads Christensen er ikke i tvivl om, at der er tale om et modelune, og at vi om et par år vil tale om noget andet end CO², men han medgiver dog, at klimaforandringerne i sig selv synes at være et reelt problem, hvad de end skyldes. Han er endda villig til at overveje, om han ikke bør begynde at vaske tøj ved 30 grader og selv tage korte, lunkne brusebade.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdgiver
DR1
Faustnummer
CFUSERIE_Klimaduks_og_Blærerøv