Landmandsbankens krak i 1922 var den største bankskandale i Danmarks historie, og den truede med at styrte hele det danske samfund i grus. Manden bag skandalen var bankdirektør Emil Glückstadt, der var så enerådende, at han uden indblanding var i stand til at foretage lyssky og helt uhørte børsspekulationer på vegne af sig selv og store dele af Danmarks borgerskab. Spekulationer, der udgjorde en fare for, at hele Danmarks økonomi ville kollapse og synke i grus. Statsmagten måtte gribe hårdt ind over for denne skandale, der også var en fejde mellem to af landets rigeste mænd, Emil Glückstadt og H.N. Andersen.