I 1955 kommer den færøske bygd Klaksvik på verdenskortet. Sagen starter i 1953, da den vikarierende læge på Klaksvik sygehus, Olaf Halvorsen, bliver ekskluderet af Den danske lægeforening. Halvorsen har indtil Danmarks besættelse i 1940 været et stolt medlem af det danske nazistparti og dets fører Frits Clausens protegé, men da tyskerne besætter Danmark, melder han sig i vrede ud af DNSAP. Alligevel vælger Halvorsen under Anden Verdenskrig at blive læge for nazisterne på østfronten, og derfor lægger Den danske lægeforening altså sag an mod ham. Halvorsen frikendes, men af uklare grunde pålægges det ham at betale sagens omkostninger, hvilket han pure nægter at gøre. Fra Thorshavn udgår der derfor befaling om, at Halvorsen skal afløses af en anden læge. Halvorsen er imidlertid uhyre populær, og 95% af borgerne i Klaksvik og på nordøerne er ikke indstillet på at skulle rette sig after dette diktat fra den fjerne danske nationalstats repræsentanter i Thorshavn. Der bliver organiseret protester og demonstrationer, og de første tegn på civil ulydighed begynder at vise sig.