Tilbage
Serie
Walter og Trofast - En verden af opfindelser
Værterne i denne BBC-serie for børn om vilde naturvidenskabelige opfindelser er de kendte modellervoksfigurer Walter og Trofast (Wallace and Gromit). Udsendelsens fællesnævner er transport, og det starter med russeren Mikhail Puchkov, der har lavet sin egen pedaldrevne mini-ubåd. Cedric Lynch fra England har konstrueret el-motorer, siden han var barn, og nu laver han sine egne el-motorcykler, der deltager i racerløb på Isle of Man. Engelske Charles Osmond Frederick fik i 1973 patent på en flyvende tallerken, der kan flyve på laserstråler og brasilianske Leik Myrabo har videreudviklet ideen. Hans forsøgsmodel fungerer ved, at laserens lysmotor superopvarmer et snurrende luftfartøj, så luften under det eksploderer, og det drives opad. Clive Sinclair opfandt både lommeregner, det digitale armbåndsur og den første engelske pc, men har også skabt en overdækket cykel. En endnu mere berømt engelsk opfinder er Isambard Kingdom Brunel, der ud over tog, skibe og broer også i 1847 lavede verdens første vakuumrør til transport. Ideen er, at hvis man i et forseglet rør kan mindske lufttrykket i den ene ende (fx med en "støvsuger"), vil en genstand i røret blive drevet fremad med høj hastighed. Det lykkedes også i det små, men datidens teknik tillod ikke at lave rør, der var tilstrækkeligt lufttætte til, at systemet kunne virke permanent og da slet ikke med et helt tog, sådan som Brunel drømte om.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdgiver
DR1
Faustnummer
CFUSERIE_Walter_og_Trofast_-_En_verden_af_opfindelser