DR2
Det starter som familiehygge for den danske fotograf Jørn Stjerneklar. Så pludselig står han med mord op over begge ører. En meget personlig tv-dokumentar om at være fanget midt i, dokumentere og prøve at begribe det ubegribelige: Hutuernes folkemord på op mod en million tutsier i Rwanda i 1994.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetProgrammet kan bruges af ungdomsuddannelser i et forløb om folkedrab. Det er en meget personlig tv-dokumentar om den danske fotograf Jørn Stjerneklar, som blev fanget midt i folkedrabet i Rwanda i 1994. Filmen følger hans rejse tilbage til Rwanda 14 år efter, hvor han som én af få vestlige reportere i 1994 forsøgte at filme og dokumentere hutuernes folkedrab på tutsierne. Filmen veksler filmisk mellem Jørn Stjerneklars besøg i 2008 og 1994. Den fortæller derved to historier: én om Rwanda efter folkedrabet, hvor vi møder dømte krigsforbrydere og overlevende, og hvor Stjerneklar reflekterer over egne oplevelser. Den anden historie omhandler selve folkedrabet, hvor der vises autentiske klip fra 1993 med billeder af lig, vejspærringer og mennesker, der dræbes, i kombination med interviews og beretninger fra overlevende, som fortæller om deres voldsomme oplevelser fra dagene i 1994. De to historier væves sammen, og der springes frem og tilbage mellem 1994 og 2008. Stjerneklar ønsker a at vise, hvordan Vesten og nødhjælpsorganisationer ikke forhindrede, men forlængede folkedrabet i 1994 og der ikke er langt fra dagligdags racisme til folkedrab. Den meget personlige fortælling belyses således mange forskellige aspekter af folkemordet i Rwanda.
-
Dansk
-
Historie
-
Historiebrug
-
Kronologi og sammenhæng
-
-
Ungdomsuddannelser
-
Faglige områder
-
Tværgående emner/temaer
-