Kina
DR1
I årtier har Kina brutalt håndhævet etbarns-politikken. Nu åbner landet for, at familier kan få barn nummer to. Horisont fortæller om verdenshistoriens største, sociale eksperiment - hvor kvinder blev tvunget til abort i syvende måned og andre ligefrem fik stjålet deres nyfødte børn.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDen kinesiske etbarnspolitik kan ses som et stort socialt eksperiment, der fik bremset befolkningsvæksten i Kina, men som satte en grænse for den frie ret til at få børn. Udsendelsen kan derfor med fordel bruges i geografiundervisningen som led i arbejdet med den demografiske udvikling i et land.
Udsendelsen diskuterer konsekvenserne af godt 35 år med etbarnspolitik, som det kinesiske styre nu lemper. Man ser nu primært familier med enebørn, men derved opstår en udfordring for det sociale sikkerhedsnet og en risiko for en fremtidig stor ældrebyrde i samfundet. Da drenge samtidig har haft højest prioritet under etbarnspolitikken, ser man desuden nu en kønsskævvridning i samfundet med mange giftemodne mænd uden mulighed for at finde en partner.
Udsendelsen kan derfor lægge op til debat om brugen af etbarnspolitikken samt håndteringen heraf med tvangsfjernelse af børn og abortepidemi samt straffene for at gå imod styrets politik.
I arbejdet med udsendelsen kan man inddrage elementer af det obligatoriske emne 'Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab', ved eksempelvis at fokusere på familietyperne i Kina samt de mønsterbrydere, der har valgt at trodse etbarnspolitikken.
-
Geografi
-
Demografi og erhverv
-
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-