DR2
Fransk dokumentar. Er nogen mennesker genetisk kodet til at være utro? Kan kærlighed vare evigt? Og er mænd mere utro end kvinder? Dokumentaren 'Fra Kys til kys' giver et fascinerende indblik i menneskets intime relationer set igennem biologiens og videnskabens optik. Og der er meget at lære om seksuel "normalitet" ved at se på dyrenes adfærd! Se med, når størrelsen på mænds kønsorganer til vigtigheden af tungekys i langvarige parforhold undersøges og få svar på, hvilke fysiske og emotionelle processer der ligger bag lyst, flirt, utroskab og kærlighed.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetForplantningens biologi blandt mennesker og dyr. Et gennemgående tema gennem udsendelsen er kyssets betydning både i parforhold og rent kemisk i kroppen. Er mennesker skabt til monogami eller er vi i virkeligheden polygamiske ligesom størstedelen af dyr? Udsendelsen kommer ind på hvorfor nogle mennesker er monogamiske mens andre er polygamiske og hvorfor vi vælger specifikke typer af partnere. Kan man analysere sig frem til den perfekte mandlige partner eller afhænger det af kvindens cyklus, hvilken mandlig partner hun foretrækker? Forskere drager paralleller mellem mennesker og dyr og undersøger om vores genetiske sammensætning spiller ind på sandsynligheden for om vi er mono- eller polygame.
Udsendelsen går meget videnskabeligt til værks og leverer tests og analyser som tjener til at besvare problematikker og problemstillinger omhandlende parforhold, seksualitet, utroskab, valg af partnere mm. Men også ydre påvirkninger som fx hvordan det påvirker parforholdet når man får børn og hvordan det påvirker intimiteten når man har tv, mobiltelefon eller computer i soveværelset, behandles.
Tyske forskere har undersøgt om kemi har en effekt ift. parterapi eller om vi i virkeligheden bliver snydt når vi tror at kemi kan ændre parforholdet. Er kys i virkeligheden mere effektive rent kemisk?
Læs evt. mere uddybende om kyssets kemi på videnskab.dk (se under links).
Udsendelsen beskriver også andre typer af parforhold end det vi betegner som det mest almindelige - det monogame forhold - og tager os med på besøg hos mennesker der har valgt andre former for samliv, og hvorfor og hvordan de lever og hvilke følelser det involverer.
I undervisningen kan man med fordel inddrage elementer af det obligatoriske emne 'Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab' ved at fokusere på forskellige fordele og ulemper ved forskellige familiemønstre - prøv fx at finde så mange forskellige familietyper som muligt inden for begrebet regnbuefamilie og prøv at analysere dem for fordele og ulemper med udgangspunkt i det samfund som vi er en del af.
-
Biologi
-
Celler, mikrobiologi og bioteknologi
-
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-