Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Til sidste dråbe
TVOptagelse
Til sidste dråbe
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser

ARD

Tysk drama fra 2022. Denne tv-film fortæller historien om en borgmester, der overdrager vandrettighederne i sin by til et globalt selskab ved navn PureAqua, der kan tilbyde en masse fordele for byen og dens beboer. PureAqua har vist interesse for naturressoursen i området: grundvand. Men byens modstand mod projektet tager til. Selv Martins datter Ava modsætter sig højlydt og ender med at blive byens ansigt på modstanden.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Denne Tv-film sætter miljø- og klimaproblemerne ind i en konkret ramme ved at tage udgangspunkt i noget af det mest grundlæggende for alt levende, nemlig vand og vandforsyning.
Scenen er en lille landsby og persongalleriet er skarpt, næsten stereotypt fremstillet. Det dramatiske scenarie bliver understreget af hentydningen til den klassiske western, hvor den fattige farmer kæmper mod den rige, nytilkommende storfarmer og hans skydelystne håndlangere. Underlægningsmusikken understøtter denne association. De gode og de onde er til at se forskel på og de godtroende og naive, der først bliver narret, får tid til fortrydelse.
Men her stopper sammenligningen så også med western-klichéen. "Til sidste dråbe" arbejder hele tiden inden for en faktuel korrekt ramme i forhold til de miljømæssige problematikker, og afslutningen lægger op til en forståelse af situationen, som vil kunne give anledning til efterfølgende diskussioner, der peger i flere retninger.
Man kan måske mene, at filmen rummer lidt for megen patos, men det fremmer formentlig forståelsen og dermed indsigten.
Filmen vil være et godt supplement til forløb, der tager fat på miljøkamp, klimaproblematikker, ansvar og skyld etc. Den vil kunne anvendes i en række fag, hvor man ønsker et oplæg til diskussion om, hvordan vi forvalter vores miljø og klima.
Bemærk at selve filmen afspilles fra 00.06.10 til 01.35.00, og er dansk tekstet. Efter filmen er der uddrag af en Tv-udsendelse med titlen "Unser Wasser", som ikke er tekstet. Start- og sluttidspunkt er markeret med kapitelmærker.
Nedenfor under supplerende materialer findes en pædagogisk vejledning, der består af en række generelle refleksioner, ideer og opgaver til at arbejde med tv- og spillefilm i tyskundervisningen. Hovedfokus på selve opgaverne i denne vejledning ligger inden for mundtlig og til dels skriftlig kommunikation samt kultur og samfund som formuleret i Fælles Mål for tysk. Du kan således vælge, hvor du ønsker at lægge vægten i arbejdet med filmen og bruge de ideer til opgaver, som er mest relevante til din undervisning.

Filmens start-og sluttidspunkt

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:06:13
Kapitelbillede
Filmen starter

02
01:35:00
Kapitelbillede
Filmen slutter

CFU vejledning
Anne Sophie Westh
Christina Hellensberg
Kim Østerskov Andersen
Filmfotograf
Michael Praun
Instruktør
Daniel Harrich
Manuskript­forfatter
Daniel Harrich
Pædagogisk note
Carsten Landbo-Sørensen
Skuespiller
Hannah Schiller
Karoline Schuch
Sebastian Bezzel
Ulrich Tukur
Udgiver
ARD
Udgivelsesår
2022
Faustnummer
TV0000127403
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 89 min
Sprog
Tysk
Undertekster
Dansk, Tysk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
89 min..
TV-dato
16. mar. 2022 kl. 20.15