Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Jeg er Margot Friedländer
TVOptagelse
Jeg er Margot Friedländer
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser

ZDF

Tysk historisk dokudrama fra 2023. Den 101-årige jøde Margo Friedländer overlevede holocaust. I 1943 gik den dengang 21-årige kvinde i skjul for Gestapo i Berlin og var afhængig af velvilje og nåde fra sine hjælpere, der ofte udnyttede hendes situation. Hun farvede sit hår og lod endda sin næse operere for at forblive ukendt. I 15 måneder formåede Margot at gemme sig i Berlin som "jødisk illegal" inden hun opdages og deporteres til Theresienstadt. Dokudramaet fortæller den bevægende livshistorie for Holocaust-overleveren, der 5. november 2023 fylder 102 år. Filmskaberne har interviewet hende i mange timer om hendes overlevelseskamp og indsamlet uvurderlige udsagn, der indrammer filmen.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Denne dramadokumentar er et fantastisk vidnesbyrd om jødeforfølgelserne i Tyskland før og under 2. Verdenskrig. Synsvinklen er snævret ind til en enkelt person, holocaustoverleveren Margot Friedländer (født Bendheim).
Dokumentaren er bygget op af interviews med den 101-årige Friedländer samt dramatiserede sekvenser fra hendes tid som forfulgt, og derudover dramatiseringer, der tager seerne tilbage til New York 2001 og den aldrende Friedländers overvejelser om at vende tilbage til og bosætte sig i Berlin, hvilket hun beslutter at gøre.
Dokumentarens styrke er, at den får givet den historiske begivenhed en menneskelig, personlig synsvinkel. Man får en oplevelse af de lidelser og frygtelige prøvelser, som et enormt antal mennesker gennemgik. Alle de følelser - frygt, angst, ensomhed, skyld etc. - der kæmper med og mod hinanden, og som kan være svære at forstå for et 2024-menneske, men som er virkelighed for Margot Friedländer.
Filmen vil derfor være anvendelig i flere fag så som historie, psykologi, samfundsfag samt andre fag i forløb, der har jødeforfølgelse, holocaust, nazisme og lignende emner som overskrift.
I mitCFU ligger der over 200 Tv-udsendelser og film om holocaust, jødeforfølgelse og beslægtede emner.

Filmfotograf
Resa Asarschahab
Instruktør
Raymond Ley
Interviewede
Margot Friedländer
Manuskript­forfatter
Hannah Schröder
Raymond Ley
Pædagogisk note
Carsten Landbo-Sørensen
Skuespiller
Iris Berben
Julia Anna Grob
Katja Bürkle
Peter Lewys Preston
Udgiver
ZDF
Udgivelsesår
2023
Faustnummer
TV0000132541
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 91 min
Sprog
Tysk
Undertekster
Dansk, Tysk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
91 min..
TV-dato
7. nov. 2023 kl. 20.15