Dansk
Temaer
Døden

UdlånsafdelingenInformationsafdelingenFindes ikke som orienteringseksemplar  3. til 6. klasse papirbog  Nota 
Huskeseddel:
Emma




Vis alle afsnit i serien
Kaskelotternes sang ( Ill. Lea Letén )

Indholdsbeskrivelse:
Hvalungen Tangøjes fortælling om livet i det store hav, da han bliver væk fra sin flok. En historie om kampen for at overleve, men også om forurening af havet, som gør det svært for hvalerne at leve.


Pædagogisk note:

Trine Ferdinand
Kaskelotternes sang er en klassiker i børnelitteraturen, som børn i dag stadig elsker at læse. Den udkom første gang i 1981 og lagde sig i slipstrømmen af 70'ernes samfundskritiske børnelitteratur.
70'ernes børnebøger skulle bevidstgøre og engagere børnene i verdens virkelige problemer som fx rovdrift på hvaler og olieforurening. Denne problematik er i Kaskelotternes sang pakket ind i en eventyrs-fortælling, hvor dyr har menneskelige egenskaber. I 80'ernes børnelitteratur skulle børnene nemlig ikke kun vide noget om virkelighedens problemer, de skulle også opleve eventyrets dragende univers. Derfor er Kaskelotternes sang et godt eksempel på 80'ernes børnelitteratur. Denne litteraturhistoriske forståelse er vigtigt at formidle til eleverne, når de læser Kaskelotternes sang i dag.
Der er udarbejdet en pædagogisk vejledning med følgende læringsmål:
Eleverne kan lære
- at skrive et ultra kort resume af handlingen i et kapitel.
- at lave en personkarakteristik (indre og ydre) af hovedkarakteren, Tangøje, med fokus på at finde beskrivende ord, der indkredser hans personlighed.
- beskrive den udvikling som hovedkarakteren går igennem i romanen.
at kunne kende forskel på skønlitteratur og faglitteratur (fiktion og fakta) og kunne forstå deres forskellige styrker og svagheder.
- at vide at romanen er en typiske eksempel på 80'ernes børnelitteratur
- at faktatjekke de oplysninger om hvaler og truslerne mod dem, som kommer frem i bogen, ved at søge kildekritisk på nettet.
Herover er der link til en fascinerende og oplysende tv-udsendelse(2018) "Store dyr og vilde bæster" med et 11 minutter langt klip om virkelighedens kaskelothvaler. Brug det til at sammenligne med de fakta, man får om kaskelothvaler i romanen. Er der ny viden i dag? Det er helt i Bent Hallers ånd at oplyse om virkelighedens mægtige hvaler, og deres betydning for økosystemet i havet.
Eleverne bør kende fortællingen om Moby Dick, inden de læser romanen. Genfortæl den selv for eleverne, eller læs resumet op, som der er linket til herunder. Romanen findes også som e-og lydbog i en fin letlæst udgave af May Bylock på Ereolen.
Man kan også skrive en ny fortælling ala Kaskelotternes sang som 5. kl på Skorpeskolen har gjort! Samme plot (to hvaler bliver væk fra deres flok og må gå grueligt meget igennem, inden de finder hjem igen), men i en nutidig setting. "Havtorn og Perles eventyr i Øresund" handler om to marsvin i Øresund, som møder nutidige miljøproblemer som sandsugning, plastikaffald, trawling, lydforurening fra både m.m. Se link til bogen herunder. Elevernes illustrationer er inspireret af Stian Holes Den gamle mand og hvalen, som også handler om menneskets forhold til naturen.

  • CFU Danmark
    Dansk: 4., 5., 6. klasse
    Dansk: 4., 5., 6. klasse

Materialet findes på Nota:

Fysisk beskrivelse:
  • 122 sider

Sprog:
  • Dansk

Klassetrin:
3. til 6. klasse.

Anvendelsesklausul:
  • Udlånsmaterialer
    • Der kan bookes ubegrænset mange eksemplarer af materialet.
    • Materialet kan lånes i 30 arbejdsdage.
Antal i afdelinger:
  • 517 stk. i udlånsafdelingen. Kan bookes enkeltvis.
  • 1 stk. i Informationssamlingen
Placering i afdelinger: Spring over navigationslinks.
Center for Undervisningsmidler
Informationssamlingen
København
Dansk præsentationssamling - Grundskole
Skønlitteratur - Mellemtrin

Udgiver: Høst
Udgivelsesår: 2016
Faust nr.: 5 238 208 4
ISBN: 9788763845793
DK5:
FUI:
Udvid FUI-katalogFUI-katalog
CFU vejledning: Trine Ferdinand
Illustrator: Lea Letén
Pædagogisk note: Trine Ferdinand





Vent venligst...
Vent venligst mens siden indlæses...