Dyrene i junglen er godt trætte af deres konge, løven. Så de beslutter sig for at afholde valg. Der bliver fremstillet valgmateriale, plakater, opslag på sociale medier, valgtaler, slogans, tv-udsendelser mm. Løven stiller op igen, men bliver diskvalificeret for bestikkelse. Til sidst kommer valgdagen med den hemmelige afstemning. Men hvem der vinder valget skal ikke afsløres her.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne billedbog forklarer demokratiske valghandlinger med humor og varme. Ikke desto mindre kommer bogen ind på mange aspekter i forbindelse med valghandlingen. Bagerst finder man en ordliste med gloser inden for temaet.
Brug bogen til at arbejde med demokrati og valg i klassen. Bogen kan fx læses i forbindelse med folketingsvalg eller valg i engelsksprogede lande. Herefter kan eleverne fremstille valgplakater, slogans og afholde TV-interviews, paneldiskussioner m.m.
Find bogen oplæst på YouTube forneden på posten og lad dig inspirere af Billedbogsbussen under supplerende materialer. Plakaten gennemgår faserne i stilladsering af autentiske billedbøger med udgangspunkt i The President of the Jungle og to andre bøger. Ideerne kan også bruges på andre billedbøger.
Forneden findes en pædagogisk vejledning, der består af en række forslag til generelle ideer og opgaver, som kan benyttes til læsning af fiktive tekster. Der er forslag til forskellige konkrete mundtlige og skriftlige tasks, bl.a. opgaver hvor it, bevægelse og kreativitet spiller en stor rolle. Man kan vælge opgaver, alt efter hvor man ønsker at lægge vægten i arbejdet med teksten.
Tilknyttet vejledningen hører desuden en padlet, som indeholder mere detaljerede forklaringer på aktiviteterne samt opgaveark og links, der kan supplere forløb med fokus på tekstlæsning.
-
Engelsk
-
Genrer
-
Skriftlig kommunikation
-
Temaer
-