Du er ikke logget ind
Af Henrik Ibsen
Skuespil. En kvinde forlader mand og børn i oprør mod den dukkerolle, som hun føler sig tvunget til at spille i sit ægteskab.
I efterskriftet diskuterer Jette Lundbo Levy bl.a. hvilken effekt, dramaet havde i samtiden og sammenligner det med Amalie Skrams Constance Ring (1885) og Victoria Benedictssons Penge (1885).
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDramaet Et dukkehjem er en ikonisk tekst om kvinders frigørelse og kønsrolle i ægteskabet fra 1879, som stadig inspirerer forfattere og kunstnere i dag. Den norske kanonforfatter Henrik Ibsen satte med Et dukkehjem kvindernes kønsrolle til debat under den litteraturhistoriske periode Det moderne gennembrud fra 1870 til 1890. Et dukkehjem var et indlæg i den hede debat om køn og moral, kaldet sædelighedsfejden, som rasede i 1880'erne. Debatten om forholdet mellem køn har bølget frem og tilbage lige siden og er fx blevet taget op igen i ungdomsserien SKAM, hvor referencerne til Et dukkehjem er tydelige.
Det centrale spørgsmål er, hvorfor Nora vælger at forlade sin mand. Eleverne skal analysere sidste del dramaet Et dukkehjem og perspektivere til nutidige tekster, perioden og forfatteren.
Herover er linket til tv-dramaet med Ghita Nørby, som har en tilhørende pædagogisk vejledning, der sætte fokus på tekstens syn på kvinder.
Forlaget skriver: Det klassiske drama, hvor Nora forlader familien og smækker med døren.
I efterskriftet diskuterer Jette Lundbo Levy bl.a. hvilken effekt, dette drøn havde i samtiden og sammenligner med Amalie Skrams Constance Ring (1885) og Victoria Benedictssons Penge (1885).
MitCFU
Jette Lundbo Levy