Evolution (2)
Australien
DR2

Fraværet af konkurrerende pattedyr (med moderkage) har betydet, at Australien har hele 156 slags pungdyr, der alle har deres specielle overlevelsesstrategi. Koalaer spiser fx giftige eucalyptusblade, som kræver en stærk fordøjelse, men til gengæld er der ingen konkurrenter til føden. Koalaerne bruger al deres energi på fordøjelse og klatring, og har derfor små hjerner, som ikke er ressourcekrævende. Også honningpungdyr og pungspidsmus har spændende overlevelsesstrategier, men udsendelsen fokuserer specielt på pungdyrenes konge, den op til to meter høje røde kæmpekænguru. De findes i ørkenområder, hvor deres størrelse og enormt lange, fjedrende hop gør det muligt for dem at komme vidt omkring med op til 50 km/t i søgen efter ørkenens sparsomme føde og vand. De kan leve ti dage uden vand, og i udsendelsen følges en hun, som har en halvvoksen unge med sig. Ungen dier stadig, men kun ved at stikke hovedet ind i pungen, for derinde ligger en nyfødt unge og dier ved en anden dievorte. Dievorterne udskiller mælk med forskelligt indhold af kulhydrat og fedt tilpasset ungernes alder og behov. Og faktisk er en tredje og endnu ufødt unge på vej, men den forbliver i dvale, sålænge den nyfødte unge dier ved sin brystvorte. Kænguruerne kan nedsætte blodets temperatur ved at slikke indersiden af forbenene, og hunnen kan i nyrerne omdanne sin urin til vædske og mælk et stykke tid. Det er også nødvendigt, for Australien bliver stadig tørrere, og mange kænguruer dør af tørst. Faktisk dør 80% af de røde kæmpekænguruer, inden de er to år gamle.