Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Serie
Evolution

Afrikas Rift Valley er hjemsted for bl.a. chimpanser, men også for tre enorme søer: Victoria, Tanganyika og Malawi. Søerne er skabt af floder, som for millioner af år siden har søgt ned i de dybeste dele af denne enorme kløft mellem tektoniske plader. I søerne lever over 1900 forskellige slags ciklider, og de har en højt udviklet social intelligens. Nogle af de kødædende ciklider spiller døde for at lokke bytte til, mens andre bruger mimicry og ligner harmløse, planteædende ciklider. Nogle ciklider gemmer deres unger i munden, hvor de er velbeskyttede og får ilt nok, så længe moren cirkulerer dem rundt i munden, så de hele tiden får frisk vand. Oprindelig har cikliderne lagt æg på søbunden som andre fisk, men siden udviklet sig hen mod at beskytte æggene ved at stå vagt over dem, for så på næste udviklingstrin at gemme dem i tomme sneglehuse og nu om dage altså i munden. En bestemt type snedig malle lægger sine æg tæt på ciklidens, så hunnen også tager dem i munden. Mallens æg udvikler sig hurtigt og æder ciklidens æg inde i morens mund. På bare en million år udviklede én art af ciklider sig i Malawisøen til over 500 forskellige arter, hvilket er fantastisk hurtigt i et evolutionsperspektiv. Hver art har specialiseret sig i en bestemt fødekilde for at mindske konkurrencen, og fødekilden har fx også bestemt, hvorledes ciklidernes mundtøj adskiller sig fra hinanden i klippere, finkæmmere, plukkere, skrabere osv. Når nogle hunner kun vil have hanner, der bygger skrånende sandbunker, mens andre kun falder for kegleformede sandbunker, udvikler der sig efterhånden to arter.
Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet


Afrikas Rift Valley (4)
DR2

Australien (2)
DR2

Brasilien (3)
DR2

Japan (6)
DR2

Madagaskar (5)
DR2

New Zealand (1)
DR2

Udgiver
DR2
Faustnummer
CFUSERIE_Evolution