Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
På sporet af dronningerne - 600 års Danmarkshistorie (3)
Dronning Sophie Amalie
6.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Sophie Amalie (1628-1685) er gift med kong Frederik III. Inspireret af barokkens tankegang iscenesætter hun sig i portrætter ikke bare som "type", men så hun kan genkendes. Iscenesættelser er led i en kampagne, der skal styrke kongeparret, som i 1648 pludselig er kommet til magten efter Christian IV og hans ældste søns død. Christian IV har næsten ruineret landet, og både Frederik og Sophie Amalie har tysk tilknytning, så Rigsrådet indskrænker den nye konges magt. Kongeparret ender hurtigt i kamp med dele af den danske adel, og det er specielt Corfitz Ulfeldt og hans hustru, den uægte kongedatter Leonora Christine, som har store ambitioner. Sophie Amalie og Frederik brander sig selv godt som et moderne og kulturelt, europæisk hof, og de ydmyger opkomlingene. Kongeparret iscenesætter sig som en folkekær idealfamilie med otte elskede børn, og de spiller også (barok)teater i fritiden. Ulfeldt og frue flygter til Sverige, og det er med Ulfeldt som forhandler på svensk side, at Frederik i 1658 må afstå Skåne, Halland og Blekinge ved en ydmygende fredsaftale, da Sverige har indtaget Danmark (på nær København). Svenskerne taber slaget om København i 1659, og med ét står Frederik pludselig stærkt i Danmark. Mens den gamle danske adel har set passivt på, har Frederik været i alliance med borgere og bønder mod svenskerne, og han kan med deres støtte udråbe sig selv til enevældig konge i 1660. Leonora Christine fængsles i Blåtårn, hvor Leonora skriver de erindringer, der lige siden og måske uretfærdigt har stemplet Sophie Amalie som magtsyg og ond.


"Dronning Sophie Amalie" er en del af

Serie
På sporet af dronningerne - 600 års Danmarkshistorie

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
MitCFU logo
MitCFU
Historie 6.- 9. klasse
Hent Word-fil
Historie 6.- 9. klasse
Hent PDF
Tilrettelægger
Liv Thomsen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2012
Faustnummer
TV0000020130
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 40 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
40 min..
TV-dato
18. jan. 2012 kl. 21.50