Romerriget (3)
Forandringens vinde
DRKultur

Efter mordet på sin utro hustru Messalina giftede kejser Claudius sig med niecen Agrippina, der efter at have fjernet alle sine rivaler snart overtalte Claudius til at gøre hendes søn, Nero, til arving. Derefter forgav hun Claudius og udråbte Nero til kejser. Nero blev snart træt af sin geskæftige mors indblanding og beordrede hende myrdet. Samtidig gik det skidt både i Britania og Judæa, der var plaget af oprør. Da en voldsom brand lagde det meste af Rom i ruiner, opstod der - uretfærdigt - et rygte om, at Nero havde sunget og danset. Nero havde brug for en syndebuk og fandt byens få kristne, som han udsatte for frygtelige forfølgelser. Da Neros terrorregime eskalerede, erklærede senatet ham for en 'fjende af folket'. Nero flygtede ud på landet, hvor han i år 68 begik selvmord. Han efterlod sig ingen arvinger, og en borgerkrig truede.