Kræsne børn
DR1
Det kritiske forbrugermagasin undersøger, hvad der egentlig er af sundt og usundt i den mad, som vi danskere spiser. Kan forældre få deres kræsne børn til at spise sund mad? Nogle kræsne børn får lov at bestemme selv og vælger så kun mad med sukker, så de bliver overvægtige. Forskning viser imidlertid, at små børn gradvis vil vænne sig til al slags mad, hvis den serveres for dem ofte, og de selv tager initiativet til at øse lidt af den op. I et eksperiment i en børnehave skal børn vænne sig til at spise kinaradiser, som de ikke kender i forvejen. 18 ud af 30 børn spiser den ikke ved første tilbud, men efter to uger spiser kun nogle få af dem slet ingen kinaradise. Familierådgiver Camilla Justesen har følgende råd til et par klemte forældre: Luk for computer, tv osv. i god tid før maden for at skabe ro, hav alt parat på bordet, hæld op i små skåle, hæld op til jer selv først og kald så på børnene, lad børnene selv vælge fra de små fade, vis at I selv nyder maden og giv jer god tid ved bordet. Og det virker! Efter nogle dage vælger børnene også ting til, som de før ikke ville røre. Cirka 20% af befolkningen er supersmagere, der smager alt meget mere intenst, men det er ikke grunden til kræsenhed. Til gengæld udviser alle børn omkring 2-3-årsalderen skepsis over for nye fødevarer, og det er måske naturens måde at beskytte de nu omkringfarende små børn, så de fx ikke spiser giftige bær fra en busk. Rå grøntsager i tynde skiver iltes bedre og får mere smag, så de glider lettere ned. Server dem i små skåle hver for sig, og tilbered bitre ting som kål med lidt citronsaft og honning.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetI denne udsendelse undersøges, hvad der egentlig er af sundt og usundt i den mad, som vi danskere spiser. Der sættes fokus på kræsne børn, og hvad kræsenhed betyder for sundhed. Udsendelsen kan bruges i det obligatoriske emne Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab. Udsendelsen inviterer til diskussion om kost og sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv. Eleverne får med udsendelsen mulighed for at reflektere over kostens betydning for vores sundhed. I udsendelsen undersøges omfanget af og årsagen til at børn er kræsne. Der undersøges, om man kan ændre sin kræsenhed. Hvad betyder det for folkesundheden at børn spiser ensidigt? Hvad betyder det for den enkelte familie og den enkelte elev? Sådanne spørgsmål kan behandles i faget madkundskab inden for det obligatoriske emne Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab. Udsendelsen inviterer til diskussion om livstil og levevilkår og giver eleven viden om sundhedsfaktorer i relation til eget liv og i et samfundsmæssigt perspektiv.
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Mette Frisk