Madmagasinet
Lakrids
DR1

Det kritiske forbrugermagasin undersøger, hvad der egentlig er af sundt og usundt i den mad, som vi danskere spiser. Danskerne spiser i gennemsnit mindst 750 gram om året, men det er faktisk kun i Norden, Tyskland, Holland og England, at lakrids spises i stor stil, og de fleste andre steder i verden rynker man på næsen af den sære smag. Vi putter til gengæld lakrids i mange forskellige produkter som is, honning, ost osv. Lakridsroden vokser under sydlige himmelstrøg, og egentlig brugte man først lakridsekstrakt som medicin, men blandet med sukker blev det til slik. Man koger lakridsrødder nogle timer og koger så vædsken ind. Den mørkebrune rålakrids blandes nu med vand, ca. 40% sukker, mel, farve (sort vegetabilsk kul) og måske stivelse (til hård lakrids). Ofte er der kun nogle få procent rålakrids i det færdige produkt, som det forklares under et besøg hos den finske lakridsfabrikant Panda. Almindelig lakrids anses for at kunne være sundhedsskadelig, fordi den indeholder glycyrrhizinsyre, der får blodtrykket til at stige. I et eksperiment indtager Mette Frisk 50 gram lakrids om dagen i 14 dage, og det viser en svag, men ubehagelig stigning i blodtrykket. Hvis man spiser 200 gram om dagen, vil det for de fleste mennesker være skadeligt. Salmiaklakrids indeholder anis-olie og selvfølgelig salmiak (ammoniumklorid), og er der mere end 5% salmiak, skulle der indtil 2014 anføres "ikke børnelakrids" på pakken, for store doser salmiak mistænkes for at kunne trække kalk ud af knoglerne og hæmme børns vækst. Politikernes økonomiske "vækstpakke" har imidlertid betydet, at den mærkning ikke længere er lovpligtig.