Madmagasinet
MRSA-bakterier
DR1

Det kritiske forbrugermagasin undersøger, hvad der egentlig er af sundt og usundt i den mad, som vi danskere spiser. Der er tetracyclin- og methicillinresistente stafylokokker i 20% af det svinekød, vi danskere spiser, dvs. MRSA-bakterier af typen CC 398, som er resistente over for antibiotika. På bare 4 år fra 2010 til 2014 er antallet af MRSA-smittede grise i de danske besætninger steget fra 14% til 70%. Det skyldes bl.a., at der af økonomiske årsager bruges flokmedicinering, så de fleste grise får alt for meget antibiotika. Et andet problem er, at blot tre uger gamle smågrise af økonomiske årsager tages fra soen og får almindeligt grisefoder, før deres maver helt kan klare det, for det kan maverne først ved syv ugers alderen. De for tidligt fravænnede smågrise får antibiotika for at klare de sundhedsmæssige problemer, men får alligevel ofte diarré og kan således nemt smitte andre smågrise med MRSA. Forskning viser, at det kun er ganske få grise, der hele tiden er syge af MRSA og kan være en stadig smittekilde, så man håber på at at kunne frasortere forekomsten af denne type grise ved hjælp af et avlsprogram. Fra 2007 og til 2014 er antallet af smittede danskere steget fra en håndfuld til over 1400 mennesker, der typisk enten er aktive i svinebesætninger eller er naboer til sådanne. I 2015 screener man danskere, der bliver indlagt på et hospital, så smitten kan holdes væk fra patienter, der er svage og nemmere kan bukke under for en MRSA-infektion. Mennesker får ikke MSRA ved at spise velgennemstegt svinekød med klar kødsaft, men hvis man er meget skødesløs med sin køkkenhygiejne, kan man fx blive inficeret, hvis man har en åben rift i hånden og alligevel tager det rå kød eller fars i hånden uden at vaske hænder før og efter.