Madmagasinet
Leverpostej
DR1

Det kritiske forbrugermagasin undersøger, hvad der egentlig er af sundt og usundt i den mad, som vi danskere spiser. Danskerne er vilde med leverpostej, og gennemsnitligt spiser hver dansker 100 leverpostejsmadder om året. Grundingredienserne er lever og spæk, men som det fremgår af et besøg på Tulips fabrik, bruger industrien også smagsforstærkere og sorbinsyre (E200). De forlænger produktets holdbarhed, så det har samme friskhed og velkendte smag i lang tid og kan nå ud til forbrugeren. På fabrikken pakkes leverpostejen også i en beskyttet atmosfære for at formindske risikoen for, at der optages svampesporer fra skimmelsvampe i luften. Opdager man derhjemme, at der vokser skimmelsvampe (mug) på leverpostejen, bør man ikke skære muggen væk og spise resten, for der kan være giftstoffer (mykotoksiner) i den. Man kan ikke se de enkelte meget tynde svampetråde, så rådet er altid at smide muggen mad ud. Man kan forebygge mug i maden ved hjælp af god køkkenhygiejne og tildækning i køleskab. Står der en "sidste anvendelsesdato" på leverpostejen, bør man ikke spise den dagen efter den anbefalede dato, men står der "mindst holdbar til" (snart: "bedst før"), kan man godt prøve at vurdere selv, om den mon kan spises i dagene efter datoen på mærkaten. Butikker må i fremtiden godt sælge varer, der har mærkningerne "mindst holdbar til" eller "bedst før". Industriproducerede leverpostejer kan godt snyde, for fx Aldis Landleverpostej til 7,50 kroner og Dagligbrugsens grovhakkede X-tra leverpostej til 9,95 kroner er præcis den samme og lavet hos Tjæreborg, men hældt i forskellige forme og emballage! På samme måde er supermarkedernes populære varme og "friske" leverpostejer som regel lavet på en fabrik, frosset ned og blot varmet op i supermarkedet! Vil man lave sin egen leverpostej, anbefaler Aamann, at man kommer ansjoser i, for det tilføjer en dejlig smag af umami.