Madmagasinet
Mikroplastik i fødevarer
DR1

Det kritiske forbrugermagasin undersøger, hvad der egentlig er af sundt og usundt i den mad, som vi danskere spiser. Er mikroplastik i danske fødevarer farligt? Mikroplastik er mikroskopiske stykker mindre end 5 mm, og der er sådanne plastikkorn i fx skrubbecreme, læbepomade (fx polyetylen (PE) eller polypropylen (PP)), men også i karklude og tekstiler (fx polyester og elastan). Når vi vasker tøj ryger der tusindvis af fibre ud i kloakken og videre til rensningsanlægget. Danske rensningsanlæg undersøger ikke for mikroplastik, for det kræver et politisk direktiv, men en svensk undersøgelse viser, at rensningsanlægs filtre kan ikke filtrere noget fra, der er mindre end 8 mm, og at 90% af spildevandets mikroplastik bundfældes i slammet i bassiner, hvor vandet efter filtrering får lov bare at stå stille. Slammet brændes eller bruges til gødning, så mikroplastik kommer altså enten ud i luften eller ud på markerne. De sidste 10% mikroplastik sendes fra rensningsanlæggene med vandet ud i havet. En undersøgelse viser, at i danske farvande har 30% af sild og hvilling mikroplastik i deres indvolde. Miljøgifte sætter sig let på mikroplastik, og i fødekæder vil miljøgiftene akkumuleres i de større rovdyrs indvolde, men det er kun ved at spise muslinger, østers osv., at mennesker risikerer at få (mere) mikroplastik i sig. Der er dog også mikroplastik i både drikkevand på flaske, øl, vin osv., men specielt meget i honning - måske fra mikroplastik-partikler på blomster, fra plastikfiltre i produktionen el. lign. Helt små mikroplastik-partikler er de farligste, fordi de næppe udskilles fra vore kroppe. Mikroplastik kan i sig selv sætte sig i fx lungerne og måske skabe irritation og allergi, men fx bromeret flammehæmmer, PCB og andre hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende kemikalier kan binde sig til mikroplastik. Problemet har været kendt siden 2013, men først nu vil miljøminister Kirsten Brosbøl (S) sætte penge af til en undersøgelse.