Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Chokolade
TVOptagelse
Madmagasinet
Chokolade
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Det kritiske forbrugermagasin undersøger, hvad der egentlig er af sundt og usundt i den mad, som vi danskere spiser. Hver dansker spiser i gennemsnit 4,2 kg chokolade om året, men er det sundt? Ikke hvis der er tale om hvid chokolade lavet på kakaosmør eller lys mælkechokolade med et lavt indhold af kakao, for de indeholder til gengæld masser af sukker, der måske kan være vanedannende. Mørk chokolade er til gengæld sund, hvis den har et kakaoindhold på mindst 70%, for den slags chokolade indeholder bl.a. antioxidanter, A og B vitaminer samt mineraler som selen og zink. Man bør dog ikke spise mere end 10 gram mørk chokolade ad gangen, men mere er heller ikke nødvendig for, at der i hjernen udløses velgørende endorfiner og serotonin. Programmet følger produktionen af chokolade hos Carletti, der modtager færdiglavet, flydende og varm mørk chokolade i tankbiler fra verdens største producent, fransk-belgiske Barry Callebaut. Derpå bliver grundchokoladen forarbejdet til bl.a. kogechokolade og pålægchokolade, der er en unik dansk tradition. Carlettis talsmand hævder, at børnearbejde i forbindelse med chokoladebønnehøstning i Vestafrika, der står for 70% af verdens chokoladebønneproduktion, ikke i praksis kan kontrolleres og forhindres. Det er chokolademager Mikkel Friis-Holm enig i, så han anbefaler, at man køber Fair Trade chokolade lavet på kakao fra Syd- eller Mellemamerika, der i øvrigt også producerer de fineste kakaobønner. Helt grundlæggende dyrkes og høstes kakaofrugten, hvorpå den gæres, før bønnerne ristes og males. Det er en større proces, og i Danmark bør 100 gram chokolade koste 40-50 kroner, ellers er kakaobønnen ringe, og arbejdsforholdene har sikkert været stærkt kritisable. Ved en stikprøvesmagning i et supermarked viser det sig, at de fleste danske forbrugere faktisk foretrækker billig chokolade, fordi den ikke er så intens i smagen som en luksuschokolade!


"Chokolade" er en del af

Serie
Madmagasinet

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Vært
Adam Aamann
Mette Frisk
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000033888
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 25 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
25 min..
TV-dato
5. maj 2015 kl. 21.55