Under sin retssag hævdede Adolf Eichmann, at han ikke var antisemit, kun nationalist. At han handlede efter ordre, ikke efter overbevisning. En nationalist, der uden overbevisning, men efter ordre lod mere end tre millioner jøder deportere til øjeblikkelig aflivning med gas eller død af sult og overanstrengelse. Som kunne blive rasende over togenes manglende præcision eller problemer med rabatbilletterne. Returbilletter fandtes i sagens natur ikke. Eichmann var ligesom Hitler født i Østrig og var heller ikke noget lys i skolen. Hans karriere indtil Østrigs indlemmelse i Riget i 1938 var ikke noget at prale af, men i SS steg han hurtigt i graderne. Ubetinget lydighed var Eichmanns rettesnor, og hvis Føreren sagde, at jøderne skulle udryddes, så udtænkte Eichmann den mest effktive måde at udføre ordren på. Det lykkedes ham at flygte efter krigen, men i 1960 blev han opsporet i Buenos Aires af mossadagenter fra Israel og dødsdømt i Tel Aviv 1962.